Åbning for mere renset drikkevand

Verdens mest indflydelsesrige dansker har igen påvirket VK-regeringens politik. Bjørn Lomborg - eneste dansker på Time Magazines nye liste over klodens 100 mest toneangivende personer - foreslog i en rapport i december, at man lempede den meget restriktive politik om, at vandværker kun i alleryderste nødstilfælde må rense grundvand, der er forurenet med sprøjtegiftresten BAM. Økonomi kan gøre rensning nødvendigt Og nu åbner miljøminister Hans Christian Schmidt (V) for en opblødning på området: »Det kan være, at det hverken er teknisk eller økonomisk realistisk at finde rent grundvand til erstatning for det forurenede. Så kan rensning være på sin plads«, sagde ministeren torsdag på de mindre danske vandværkers årsmøde. Miljøstyrelsen kommer inden for de næste par uger med et beregningsværktøj, som kan hjælpe vandværkerne til at vurdere omkostningerne ved forskellige mulige løsninger ved forurening med pesticider, lovede ministeren. Rensning har været sidste mulighed Hidtil har vandværkerne kun måttet tage rensning med kulfiltre i brug som sidste mulighed, hvor flytning af vandboringer eller alle andre tiltag ikke er teknisk anvendelige eller utilstrækkelige. Men fremover bliver også økonomien en faktor i vurderingen. Netop som Lomborgs Institut for Miljøvurdering har anbefalet. Bjørn Lomborg - i stram hvid Lacostetrøje - var da også ét stort smil på vandværkernes møde, selv om Hans Christian Schmidt - i løst gråt jakkesæt - ikke ville strække sig så langt som til at overrække værkernes miljøpris for BAM-rapporten til den indflydelsesrige dansker. Vandværker overrakte selv pris Det var planlagt i det oprindelige program. Men efter presseskriverier om, at det ville stride meget mod miljøministerens generelle holdning om, at drikkevandet skal være tilstrækkelig rent uden kulfilterrensning, blev programmet ændret, og vandværkerne overrakte selv prisen. Institut for Miljøvurdering vil bruge prisen til en undersøgelse af den påståede 'glidebaneeffekt', som miljøministeren og andre politikere er bekymrede for, bliver resultatet, hvis man åbner for meget for rensning med kulfiltre. Lomborg og instituttet mener godt, at det kan lade sig gøre isoleret at tillade rensning af enkelte forureningstyper. Mange af især de mindre danske vandværker har længe arbejdet for mere fleksibilitet og længere dispensationsperioder ved BAM-forurening. Fire renser vandet Kun fire danske værker renser i dag vandet med kulfiltre, heriblandt Vindeby Vandforsyning på Tåsinge, der har sparet mange penge - og minimeret tiden, hvor forurenet drikkevand blev sendt ud til værkets 2.000 forbrugere. Omvendt har Hjørring Vandværk fået nej - på trods af at værket forgæves har brugt mere end 20 millioner kroner på at finde alternativer til sine BAM-forurenede vandindvindinger. Eksperter og politikere er enige om, at det danske drikkevand stadig bør være så rent, at kulfilterrensning er en undtagelse. Flere klandrede på mødet VK-regeringen for ikke at gøre nok for at forebygge forurening, for eksempel ved at begrænse landmænds og andres brug af pesticider mere. Rensning er simpelt og effektivt Men ikke kun vandværkerne var glade for, at kulrensning nu tilsyneladende bliver mere udbredt, og at de mest strikse amter formentlig skal til at revurdere deres modstand. »Rensning med aktivt kul er simpelt og effektivt. Prisen er overkommelig. Og så bliver drikkevandet også generelt mere rent, fordi kullet fjerner jernrester og begrænser bakterievæksten«, fremhævede Erik Arvin, professor i vandforsyning på Danmarks Tekniske Universitet. Direktør Anders Bækgaard fra de store vandværkers forening Danva mente ikke, at Lomborgs BAM-rapport indeholdt noget nyt. Bækgaard påpegede, at Miljøstyrelsen og branchen havde diskuteret kulfilterrensning i årevis og var midt i et større udredningsarbejde, der også belyser de økonomiske effekter. Men når verdens mest indflydelsesrige dansker taler - så sker der noget.