Det var sandsynligvis et røverisk overfald, der i sidste uge førte til, at en 35-årig dansker blev dræbt i Irak. Samtidig fastslår Udenrigsministeriet nu, at der absolut ikke er hold i rygterne om, at danskeren kan være blevet dræbt af amerikanske soldater. Dræbt på anden måde Den 35-årige dansker blev nemlig ikke skudt, men dræbt på anden måde, oplyser kilder i Udenrigsministeriet til Ritzau. »Han er ikke blevet skudt, men ombragt på anden måde«, siger en kilde, der samtidig betegner drabet som 'uhyggeligt og brutalt'. Samtidig oplyser Udenrigsministeriet, at man endnu ikke ved med sikkerhed, hvad årsagen til drabet var. Men der er ikke noget som helst konkret, der tyder på, at der var tale om en kidnapning med politiske motiver. Imod en politisk kidnapning taler, at den 35-årige dansker blev fundet kort tid efter, at han forsvandt, og at ingen har taget kontakt til de danske myndigheder eller taget ansvar for drabet. Danskers ejendele forsvundet Samtidig oplyser Udenrigsministeriet, at den dræbte danskers ejendele var forsvundet. Der er endnu ingen sikre oplysninger om hverken det præcise tidspunkt for drabet eller motivet. Der kommer dog hele tiden nye oplysninger ind, og således fik Udenrigsministeriet torsdag at vide, at liget af danskeren blev fundet i en lille landsby ved Tigris floden, ca. 20 km nord for Bagdad. Udenrigsministeriets direktør, Friis Arne Petersen, afviser, at ministeriet har været for sparsom med sine oplysninger om sagen over for offentligheden. Hensyn til de pårørende vejer tungest, siger han. Liget af danskeren er nu på vej hjem fra Irak.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























