En meget smitsom virus har lagt en hel skole i Kolding Kommune ned. Mindst 200 børn og 40 lærere er syge, og derfor er det besluttet at holde Bramdrup Skole med i alt 800 elever lukket i foreløbig tre dage. Det drejer sig højst sandsynligt om Roskildesyge. Symptomerne er ifølge embedslæge i Vejle Amt, Ebbe Frank Jørgensen, eksplosive opkastninger og diarré. Sygdommen er ikke livstruende, men meget ubehagelig, mens den står på. »Sygdommen er karakteriseret ved, at den breder sig meget hurtigt, men heldigvis også at den forsvinder hurtigt igen. Normalt tager det tre dage, så er virusset brændt ud«, siger Ebbe Frank Jørgensen til Ritzau. Smitsom sygdom Han tilføjer, at det til gengæld er noget af det mest smitsomme, man kan forestille sig. »Der kan stå en sky af virus op fra en elev, der kaster op, og det kan smitte rigtig mange. Desuden kan der være virus på dørhåndtag og mange andre steder på skolen«, siger Ebbe Frank Jørgensen til Ritzau. Det er meget usædvanligt, at en hel skole bliver nødt til at lukke, fordi så mange elever og lærere er syge. »I mine 30 år i folkeskolen har jeg aldrig oplevet noget lignende«, siger skoleinspektøren på Bramdrup Skole, Henrik Nielsen. Statens Seruminstitut skal undersøge prøver For at få klarlagt den endelige årsag til de mange sygdomstilfælde på Bramdrup Skole har embedslægen udtaget prøver og sendt dem til nærmere analyse på Statens Seruminstitut. Bramdrup Skole blev grundigt rengjort allerede i den forløbne weekend, men på embedslægens foranledning rengøres skolen i disse dage endnu engang med et desinficerende middel.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.