Politiet i Fredericia har til formiddag afblæst en formodet bombetrussel mod et tog ved Fredericia. Anmeldelsen kom fra to passagerer på et regionaltog mellem Århus og Fredericia, der frygtede, at en person ville sprænge toget i luften, oplyser politiinspektør Thomas Prip fra Fredericia Politi til Ritzau. Forkert tog I første omgang troede politiet, at personen var på IC3-toget med afgang fra Århus 07.02 mod København, og det tog blev derfor tilbageholdt lidt uden for Fredericia Station, hvor alle passagerer blev evakueret. Senere på morgnen gik det imidlertid op for politiet, at de to anmeldere og personen var kommet til Fredericia med et regionaltog, og at toget var blevet tømt og kørt ud på et sidespor som led i den daglige rutine. Politiinspektør Thomas Prip oplyser, at man valgte at få stoppet IC3-toget, fordi de første oplysninger pegede på, at bombetruslen var kommet derfra, og at man ikke ville tage nogen chancer. Stod med taske og radio Politiet har været i kontakt med de to anmeldere, som har forklaret, hvordan en person på regionaltoget henvendte sig til de andre passagerer og sagde, at de godt kunne vinke farvel til deres kære. Samtidig stod manden med en taske og en radio i hånden, ligesom han ifølge vidner havde virket sindsforvirret. »Han sagde ikke et ord om en bombe, men de to anmeldere frygtede alt i alt, at han måske havde en bombe i tasken. Og i disse tider synes jeg, at det var fornuftigt af dem at anmelde det«, siger Thomas Prip.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























