Det danske medlem af bureauet i det internationale klimapanel IPCC tager skarpt afstand fra formandens sammenligning mellem Bjørn Lomborg og Adolf Hitler. »Det er jo en sammenligning, som man kun kan tage afstand fra. Hvad end Pachauri må have udtrykt om Lomborg, står det for hans egen regning. Det er i hvert fald ikke en officiel holdning i IPCC«, siger Hans Larsen leder af Afdeling for Systemanalyse på Forskningscenter Risø. Han er det danske medlem af bureauet i IPCC, der er den videnskabelige bestyrelse, der tilrettelægger panelets arbejde. Blev sammenlignet med Hitler Formanden for IPCC, den indiske professor Rajendra Pachauri, sammenlignede i et interview med Jyllands-Posten omsdag Lomborgs menneskesyn med Adolf Hitlers. Kommentaren faldt i en diskussion, om man skal forsøge at redde de samfund, der trues af klimaforandringer, eller bruge pengene på noget andet, som Bjørn Lomborg er fortaler for. For eksempel at skaffe rent drikkevand til flere mennesker. IPCC's bureau og formand udpeges på panelets møder, hvor repræsentanter for FN's medlemslande mødes. Udtalelser skal diskuteres Jesper Gundermann fra Miljøstyrelsen, der er deltager i den danske delegation i IPCC vurderer, at Pachauris udtalelser vil blive diskuteret på det næste møde i panelet. »Det ærgrer mig, at Pachauri siger sådan, for han politiserer panelets arbejde«, siger han. Hans Larsen siger: »IPCC's troværdighed ligger i, at vi ikke bedriver politik, men arbejder videnskabeligt. Derfor er det ikke en voldsom smart udtalelse, Pachauri kommer med her«. Lomborg kaldes kynisk Formanden for FN's Klimaprogram UNEP, der er en af organisationerne bag IPCC, den tidligere tyske miljøminister Klaus Toepfer oplyser gennem sin pressetalsmand, at han anser Lomborgs holdning for »kynisk for at sige det mildt«. Han vil ikke kommentere på Pachauris udtalelser.Det var onsdag ikke muligt at komme i kontakt med dr. Pachauri.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























