De seneste dages strålende forårsvejr holder ikke weekenden igennem. »Det går ned ad bakke«, siger vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Søren Brodersen. Lørdag får jyderne mindre sol end sjællændere og bornholmere, men det holder tørt, og temperaturerne vil ligge omkring 17-18 grader. Regn på søndag Søndag bliver det overskyet, og i Jylland ventes der regn først på dagen. Dagtemperaturerne bliver under 14 grader i Jylland, hvorimod de østlige egne har udsigt til 16-17 grader. Weekenden igennem vil vinden være let til jævn, og temperaturerne ventes begge nætter at lejre sig omkring fem grader.
Knapt så strålende forårsvejr
Lyt til artiklen