Anden runde af kampen for at holde liv i busdriften i hovedstadsregionen tager livet af 12 buslinjer i Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter. Samtidig får flere linjer omlagt eller forkortet ruterne eller skåret væsentligt i antallet af afgange, skriver JP København. Ændringerne træder i kraft 23. maj. Ti procent spares væk Alt i alt giver det Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) en besparelse på 130.000 vogntimer. Det svarer til 10 procent af busdriften i 33 berørte kommuner. Målet er at reducere de årlige udgifter med 140 millioner kroner. De 12 buslinjer, der nedlægges 23. maj er: 113, 120, 131, 146, 166, 187, 348, 357, 378, 379, 383 og 608.
HUR nedlægger 12 buslinjer
Lyt til artiklen