Noas bedstefar, Metusalem, blev ifølge Bibelen 969 år gammel. Men hans rekordhøje alder kan måske se sig slået inden for dette årtusind. Det mener i hvert fald Aubrey de Grey, biogenetiker ved Cambridge University. »Den første person, der vil opleve sin 150-års fødselsdag, er måske allerede 50 år i dag. Herefter vil udviklingen gå så hurtigt, at en person, der i dag er 20 år, vil kunne blive 1.000 år«, siger han i et interview med Berlingske Tidende søndag. Kroppen er ikke programmeret til at dø, men med tiden slides den op. Gen- og celleterapi Ifølge Aubrey de Grey kan gen- og celleterapi holde kroppen ved lige og derved udskyde døden. En kombination af flere teknikker er nødvendig. Gamle celler skal kunne gendannes i hjertet og hjernen, skadelige celler - som kræftceller - skal standses, og ødelæggende kemikalier og proteiner i kroppen skal nedbrydes. Desuden er det nødvendigt, at lægevidenskaben bliver i stand til at opdyrke nye organer, der kan erstatte de gamle opslidte. Som en bil Aubrey de Grey mener ikke, det vil vare mere end 25 til 100 år, før teknologierne er udviklet. »Vi vil komme til at se på kroppen, som vi ser på vores biler. Undertiden skal den have nye reservedele«, siger han. Ældste blev 122 Men helt så optimistiske er de danske forskere dog ikke. På Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet tror forskerne ikke på 'den store løsning'. Til Radioavisen kalder professor Kaare Christensen de Greys prognoser for »en temmelig optimistisk og urealistisk fremskrivning«. De danske aldersforskere mener, at udviklingen i levealder vil ske støt og roligt. Den hænger sammen med forbedringer i levevilkår og sygdomsbehandling, påpeger Kaare Christensen. Siden 1800-tallet har vi fordoblet levealderen fra 40 til 80. Verdens ældste, som var en fransk kvinde, blev 122 år. Men det giver ikke mening bare at forlænge livet. Det er også vigtigt, at de ekstra leveår er gode leveår, siger Kaare Christensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























