Politiet sender forstærkninger til Christiania

Lyt til artiklen

Et stort antal politifolk er blevet dirigeret til fristaden Christiania i København, da deres kolleger blev udsat for stenkast og kanonslag, oplyser politiet. »Vi vil nu rydde Pusher Street for ballademagere«, siger politiets talsmand, Flemming Steen Munch til Ritzau. Uroen begyndte kort efter klokken 14, da en gruppe på cirka 20 betjente ifølge Flemming Steen Munch blev »bombarderet« med sten og kanonslag. Betjentene befandt sig i noget, der hedder 'Abegrotten', hvor de havde anholdt en person for vold mod tjenestemand. »På et tidspunkt var der 120 til 150 personer forsamlet uden for 'Abegrotten'«, oplyser talsmanden. Razzia på Christiania I midten af marts måned ryddede politiet hash-handlen på Christiania efter en større aktion. Inden selv nedrivningen gik i gang, gennemførte politiet en omfattende razzia i fristaden, hvor flere huse blev ransaget, og et halvt hundrede mennesker blev anholdt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her