Bedrageri for millioner ved import af tekstil

Lyt til artiklen

Told og Skat og EU er blevet snydt for cirka ni millioner kroner i toldafgifter i forbindelse med en stribe handler med tekstil fra Hongkong til forskellige lande i EU. Det hævder Bagmandspolitiet, der har tiltalt en mand i 40'erne for groft bedrageri. Den omfangsrige straffesag er netop indledt ved Københavns Byret, som har nedlagt forbud mod at identificere den tiltalte. Fiktive fakturaer Myndighederne blev ifølge anklagen ført bag lyset ved hjælp af fiktive fakturaer, som gav et helt misvisende billede af varernes værdi. Toldangivelserne blev sat for lavt, og dermed fik den tiltalte selv eller andre en uberettiget vinding, mener Bagmandspolitiet. Sagen drejer sig om handler mellem firmaer i Hongkong på den ene side og så importører i forskellige EU-lande på den anden i tiden fra 1996 og frem til 1999. Anklagemyndigheden kræver den tiltalte idømt en ubetinget frihedsstraf, mens manden nægter sig skyldig. Sagen ventes først at slutte til oktober.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her