Røde Kors sætter ind mod menneskehandel

Ofre for menneskehandel skal have hjælp, og nu kan hjælpen ikke vente længere, mener flere hjælpeorganisationer. Derfor har Dansk Røde Kors valgt at bruge en million kroner på at forbedre samarbejdet mellem Danmark og de fattige lande, hvor ofrene for menneskehandel kommer fra. Det sker i frustration over den handlingsplan mod kvindehandel, som regeringen satte i gang i december 2002. Handlingsplanen indebærer, at der er etableret en telefonhjælp, lavet væresteder i Danmark for ofrene og afsat ressourcer til at få sendt ofrene tilbage til deres hjemlande. Ikke godt nok Men det er ikke godt nok, lyder kritikken. Det internationale sigte er for dårligt, og planen tager ikke hensyn til, at der også bliver transporteret mænd og børn illegalt til Danmark. »Internationalt er handlingsplanen meget meget svag, og derfor er vi blevet nødt til at starte dette projekt. Man har lavet en handlingsplan for menneskehandel, hvor man næsten udelader den internationale del«, siger Katrine Habersaat, der er programkoordinator for menneskehandelsprojektet. Røde Kors' styrke er, at der findes søsterorganisationer i alle lande, fortæller hun. Røde Kors efterlyser et meget snævrere samarbejde med hjælpeorganisationer i de lande, hvor ofrene kommer fra. Den internationale del af regeringens handlingsplan for bekæmpelse af kvindehandel består udelukkende af et ambassadesamarbejde. »Røde Kors har en fordel, idet vi er til stede lokalt og internationalt. Og det er vigtigt at styrke den indsats, der skaber sammenhæng mellem modtager- og afsenderlande. Et ukrainsk offer for menneskehandel i Danmark kan for eksempel gennem os blive sendt til et kvindecenter i Ukraine«, siger Katrine Habersaat. Dansk Røde Kors står ikke alene med kritikken af handlingsplanen. »Uambitiøst« Heller ikke Karen Sjørup, der er formand for Center for Ligestilling på RUC, mener, at regeringen bruger pengene godt nok. Regeringen har afsat i alt 30 millioner kroner til handlingsplanen. En ikke uvæsentlig del af dem bruges på at få sendt ofrene hjem inden 15 dage. Det er den korteste periode for ofre for menneskehandel i EU. »Den danske handlingsplan viser en helt forkert prioritering. Der er brugt alt for mange penge til en alt for uambitiøs plan, der ikke er attraktiv for dem, der har problemerne. Helt overordnet er det en katastrofe, at man skal sende kvinderne hjem efter 15 dage«, siger Karen Sjørup. Når ofrene for menneskehandel bliver sendt hurtigt hjem, kommer de hurtigt tilbage igen, fordi de ikke får den rette hjælp i deres hjemland, forklarer hun. Ofte bliver de mødt i lufthavnen af de mennesker, der sendte dem af sted. Og det er normalt at se de samme personer i Danmark eller et andet EU-land kort tid efter. »Der mangler internationale ambitioner og midler, hvis det her problem skal løses. Hvis Danmark lagde 30 millioner det rigtige sted, så kunne det være, det ville have en egentlig betydning«, siger Karen Sjørup. Intet overblik over handel i Danmark Ingen har overblik over, hvor mange mennesker der bliver handlet til Danmark. Men det amerikanske tidsskrift American Scientific skønner, at der mindst er 1.000 ofre for menneskehandel her i landet. Danmark står også nævnt i den årlige amerikanske handlingsplan mod menneskehandel som et land, hvor der er reelle problemer. Ifølge Rigspolitiet er det især prostituerede udenlandske kvinder, der udsættes for menneskehandel til Danmark. »Når det ikke drejer sig om prostitution, har vi ikke indtryk af, at menneskehandel er et stort problem. Men det er et område, vi følger opmærksomt«, siger politimester Jakob Scharf.