Major slettede dokument og blev afsløret

Lyt til artiklen

Forsvarets Efterretningstjeneste afslørede, at major Frank Søholm Grevil var manden, der lækkede informationer til Berlingske Tidende, fordi han dagen efter slettede et af sagens dokumenter fra sin computer. Det fremgik af FE's computerlog, der registrerer hvad der sker på tjenestens computere, at Frank Søholm Grevil havde fjernet filen fra sin pc. »Det skulle jeg selvfølgelig aldrig have gjort, men som politimester Striks plejer at sige i Anders And; forbrydere vender altid tilbage til gerningsstedet«, siger han til Information. Risikerer to års fængsel Efter afsløringen blev Frank Søholm Grevil fyret. Politiet undersøger i øjeblikket, om der er grundlag for en straffesag mod ham og journalister og ledelse fra Berlingske Tidende. Majoren risikerer to års fængsel. Han siger i et interview med Information, at regeringen misbrugte rapporter fra FE op til krigen i Irak. Han beskylder statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for at lyve om Iraks masseødelæggelsesvåben.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her