En ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen afslører, at 40 procent af landets godt 1100 plejehjem har uorden i medicinen. Enkelte steder er manglerne så alvorlige, at det har været nødvendigt at informere kommunen, som sikrer et genbesøg. Afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen Anne Mette Dons siger, at undersøgelsen efterlader indtrykket af, at personalet på mange plejehjem ikke har den fornødne kompetence. Problemet stiger I forhold til en lignende undersøgelse sidste år er der ingen tegn på forbedringer, tværtimod. Sidste år havde "kun" 30 procent af plejehjemmene problemer med medicin-sikkerheden. »Det er trist, at der ikke er sket bedringer, for det er et vigtigt at kontrollere, at det er den rigtige pille, der kommer i den rigtige mund. Der kan uden tvivl ske fejlmedicineringer, som udgør en risiko for de ældres helbred. Det kan ske, når man kommer beboerens medicin i et umærket plasticglas og tager det med ind til bordet, hvor alle de andre ældre sidder med deres medicin. Dermed risikerer beboerne at komme til at spise hinandens medicin«, siger Anne Mette Dons til Ritzau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























