Eksperter anbefaler undersøgelse af Irak-krigen

Lyt til artiklen

Den danske regering bør kaste håndklædet i ringen og gennemføre en undersøgelse af baggrunden for Irak-krigen. Det siger to eksperter i international politik og sikkerhedspolitik til Ritzau, efter at debatten om Danmarks krigsdeltagelse igen er blusset op. »Nogen gange må man sige, at en debat har kørt i så lang tid, at man trænger til at få renset luften. Og spørgsmålet er, om vi ikke er ved at være derhenne nu«, siger professor i international politik ved Københavns Universitet Ole Wæver, der også deltog i sidste måneds Irak-høring i Folketinget. Ole Wæver har tidligere været skeptisk over for en undersøgelse, men mener nu, at debatten har kørt så længe, at regeringen alligevel bør overveje sagen. 'Regeringens argumenter er ikke overbevisende' Ole Wæver bakkes op af professor i international politik ved Aarhus Universitet Nikolaj Petersen. Han mener ikke, at regeringens argumenter for at afstå fra en undersøgelse holder vand. Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti afviser fortsat en undersøgelse, og argumenterne er blandt andet, at regeringens politikere beredvilligt stiller op i Folketinget og svarer på spørgsmål, som andre folketingspolitikere måtte have. »Men det er jo ikke godt nok. Det, man kunne forestille sig, er en mere forskningsmæssig eller parlamentarisk undersøgelse, der ville gå noget dybere ned. Regeringens argumenter mod en undersøgelse er ikke overbevisende«, siger Nikolaj Petersen, der tidligere har været næstformand i Dansk Udenrigspolitisk Institut.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her