Små 15 måneder efter, at regeringen udgav sin klimastrategi, kan miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) ikke pege på bare ét nystartet projekt, der kan tvinge udslippet af drivhusgasser ned i Danmark. Som en af to ministre i samråd i Folketingets Energiudvalg sagde Hans Chr. Schmidt, at regeringen »analyserer på en række omkostningseffektive virkemidler«. Det drejer sig om at opsamle lossepladsgas og forhindre udslip af gasser ved produktion af gødning. Auken vil have svar Hans Chr. Schmidt og økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) har kun ringe lyst til at betegne elementer fra de nylige energiforlig som klimainitiativer. Nye vindmøller kan give lavere CO2-udslip. En plan for et mere energieffektivt samfund og forskning i energiteknologi peger også den vej. »I energiforhandlingerne ville I ikke acceptere, at møller blev nævnt i sammenhæng med klima«, lød det forundret fra energiordfører Svend Auken (S), der kræver klare svar på klimatruslen. »Kvoter på virksomhedernes CO2-udslip er også et effektivt virkemiddel«, svarede Bendt Bendtsen under samrådet, der skuffede klimakoordinator Lars Georg Jensen fra WWF Verdensnaturfonden. »Efter energiforliget havde jeg håbet på samarbejde, men der er fortsat afgrundsdyb uenighed om Danmarks klimapolitiske kurs«, siger han, mens klimamedarbejder Tarjei Haaland fra Greenpeace kalder VK-regeringens klimapolitik »kulsort snarere end koksgrå«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























