Fogh presset til at fremlægge efterretningsrapporter

Lyt til artiklen

Regeringen giver nu efter for presset fra oppositionen og vil offentliggøre Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering af Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben forud for Irak-krigen. Beslutningen kommer kun én dag efter, at den tidligere efterretningsanalytiker Frank Søholm Grevil fra Forsvarets Efteretningstjeneste stod frem og beskyldte regeringen for at fordreje trusselsvurderingerne fra efteretningstjenesten. »Offentliggørelsen af klassificerede efterretningsoplysninger har medført debat om Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering af Iraks rådighed over masseødelæggelsesvåben«, skriver Anders Fogh Rasmussen i en pressemeddelese. Tvivl om regeringens troværdighed »Der er opstået en ganske ekstraordinær situation, hvor der rejses tvivl om regeringens troværdighed. På denne baggrund har jeg i dag anmodet forsvarsministeren om at tage initiativ til afklassificering af FE's vurdering af Iraks rådighed over masseødelæggelsesvåben i perioden op til iværksættelsen af den militære aktion«, hedder det endvidere i pressemeddelesen. Frank Søholm Grevil foreslog allerede i går, at regeringen lagde de omdiskuterede efterretningsrapporter frem i offentligheden. Ifølge den den tidligere FE-analytiker ligger to ud af de tre rapporter, som FE byggede sine trusselsvurderinger på, allerede internettet. Pres på regeringen Men i går nøjedes Venstre med at tage afstand fra Frank Søholm Grevils beskyldninger. »Jeg vil ikke indlede mig på en debat med en fyret medarbejder«, var statsministerens umiddelbare kommentar til Frank Søholm Grevils anklager. Formanden for udenrigspolitisk nævn, Venstres Jens Hald Madsen kaldte Frank Søholm Grevil for »en desperat mand på vej i fængsel«. Men efter et massivt pres fra Socialdemkraterne, SF, de radikale og Enhedslisten er Anders Fogh Rasmussen nu parat til at lade offentligheden få indsigt i, hvilke oplysninger regeringen fik om Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben inden krigen. Rapporterne forventes at blive lagt frem inden Udenrigspolitisk Nævn holder ekstraordinærtmøde på mandag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her