Forslag om hashbar i Aalborg

Eksperter er uenige om, hvorvidt hash skal legaliseres. - Arkivfoto: Miriam Dalsgaard
Eksperter er uenige om, hvorvidt hash skal legaliseres. - Arkivfoto: Miriam Dalsgaard
Lyt til artiklen

»En stor fadøl og en joint, tak«. En sådan bestilling skal gæsterne på værtshuset Fedtebrød i Aalborg kunne afgive, hvis ejeren Bent Ove Rasmussen får sin vilje. Efter påske sender han en ansøgning til samtlige medlemmer i Folketinget om en forsøgsordning med coffeeshops i Danmark. Det er inspireret af ordningen i Holland, hvor der sælges hash under kontrollerede og lovlige former på de såkaldte coffee shops. Den allerførste forsøgskanin i Danmark skulle være Bent Ove Rasmussens eget værshus, Fedtebrød. Aalborg har den rette størrelse til eksperimentet »Nu vil jeg sende en nærmere redegørelse for, hvorfor jeg ønsker den her coffeshop, og der skal være tilknyttet samfundforskere og misbrugskonsulenter. Og jeg tror, det kan lade sig gøre - Aalborg har lige størrelsen til det eksperiment«, siger restauratør Bent Ove Rasmussen. Beslutningen om at foreslå en forsøgsordning med coffeeshops i Danmarks bliver stillet efter en tur til Amsterdam, hvor Bent Ove Rasmussen blev overvældet over, hvor integreret systemet med det legaliserede, kontrollerede hashsalg er. »Det er jo god stil at gå på coffeshop i Amsterdam. Det er ordentlige mennesker, der kommer der«, siger han. Kritik fra leder af misbrugscenter Lederen af det aalborgensiske misbrugscenter Bixen, Johnny Friis, er ikke begejstret ved tanken om at få en coffee shop i Aalborg. »Vi møder mange unge med langvarige og massive misbrugsproblemer, fordi de har røget hash, og hvis hash bliver mere tilgængeligt, er der en risiko for, at endnu flere vil begynde at ryge stoffet«, siger han til Nordjyske Stiftstidende. Speciallæge ser fordele ved legalisering Peter Ege, speciallæge i samfundsmedicin, kan dog se flere fordele ved en legalisering af hash efter den hollandske model. For det første tvivler han på, at en delvis legalisering ville gøre misbruget mere omfattende, end det er i dag. Det skyldes, at det er i dag er muligt at få fat i hash, hvis man ønsker det. For det andet ville man med et legaliseret salg kunne undgå at kriminalisere en stor mængde unge. »Og for det tredje er de eneste, der ville protestere, de sælgere, der i dag sælger hashen som en del af den sorte økonomi«, siger Peter Ege. Han tilføjer dog, at forslaget er fuldstændig urealistisk, og at det kun kan ses som en provokation.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her