Formodet ecstasy-bagmand på flugt igen

Lyt til artiklen

Det er lykkedes én af de formodede bagmænd i danmarkshistoriens største sag om handel med ecstasy at stikke af fra politiet igen. Den 22-årige mand, der er sigtet for handel med mindst 150.000 ecstasytabletter stak af, da to politifolk ville føre ham ind i Københavns Byret, hvor hans varetægtsfængsling skulle forlænges. Men da de to betjente havde fået manden ud af bilen og skulle til at give ham håndjern på, vred han sig fri af deres greb og stak af, oplyser den centrale vagtleder for ordenspolitiet i København. Sprøjtede med tåregas Det er anden gang, at det lykkedes den 22-årige at stikke af under et besøg ved Københavns Byret. 10. marts flygtede han efter et retsmøde og var på flugt fra politiet indtil den 23. marts, da han blev anholdt under nogen dramatik. Den 22-årige sprøjtede nemlig tåregas i hovedet på politifolkene, ligesom han var bevæbnet med en kniv. Narkochef er »skuffet« Chefen for narkoafdelingen i Københavns Politi, Ole Wagner, var onsdag noget træt af situationen. »Det er skuffende, for alle advarselslamper burde have blinket. Nu skal vi så til at bruge ressourcer på at fange ham igen, og det er altså for surt«, siger Ole Wagner. To unge mænd, der ellers ikke var kendt af politiet, har allerede fået fængselsstraffe på seks år ved en tilståelsessag for at have 22.000 piller på sig. Den 22-årige havde en blå trøje samt grå bukser på, da han stak af.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her