De svenske myndigheder slipper grebet om en 38-årig svensk-marokkaner, der sidder isolationsfængslet i København og risikerer at blive udleveret til Marokko. Indtil mandag undersøgte anklagemyndigheden i Sverige, om manden eventuelt kan sættes i forbindelse med terrorangrebet i Madrid 11. marts, som kostede 191 mennesker livet. Undersøgelsen skal stoppes Men det kan han ikke uden at ville præcisere, hvilken rolle manden var mistænkt for i forbindelse med togbomberne i Madrid, siger vicechefanklager Agneta Hilding Qvarnström hos den internationale anklager i Stockholm: »Jeg har kun én kommentar: Forbrydelsen kan ikke bevises, og derfor har jeg besluttet, at undersøgelsen mod ham skal stoppes«. Spor leder til Casablanca Anklager og vicepolitidirektør Bitte Dyrberg i Københavns Politi ønsker stadig ikke at udtale sig om, hvorfor de danske myndigheder i modsætning til svenskerne har valgt at fængsle manden. Ifølge Politikens oplysninger har sagen mod ham forbindelse til et bombeangreb i Casablanca i maj 2003, hvor 45 mennesker blev dræbt. Den 38-årige blev fængslet tirsdag i sidste uge. Han blev anholdt i Ishøj syd for København, da han gennem Interpol var efterlyst for medvirken til en terrorhandling i sit oprindelige hjemland. Mandens advokat i Sverige, Abdel-Hay Alami, oplyser, at han ikke kender til sagen i Marokko. Han fortæller, at han forrige lørdag var med manden til afhøring hos politiet, og at der udelukkende blev spurgt til terrorangrebet i Madrid. Moralsk forpligtelse Abdel-Hay Alami ønsker ikke sin klient udleveret til Marokko og mener, at Sverige - hvor han også er statsborger - i stedet burde kræve ham udleveret. »Når sagen mod ham i Sverige pludselig er lukket, betyder det, at de svenske myndigheder har mistet deres juridiske ansvar for min klient. Hvis undersøgelsen var fortsat, ville de kunne kræve ham udleveret. Det eneste, den svenske regering har nu, er en moralsk forpligtelse for at få ham tilbage«, siger Abdel-Hay Alami.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























