Socialdemokraterne blæser til kamp mod regeringens jobpolitik. Det nytter ikke at lade private stå for jobformidlingen, når de ikke skaffer flere ledige i arbejde, siger partiets arbejdsmarkedsordfører Jan Petersen til Ritzau. Dansk Folkeparti er åben for tanken om at lave helt om på det fælles forlig med regeringen om 'Flere i arbejde'. Stort slagnummer for S En arbejdsmarkedsreform bliver derfor et slagnummer for Socialdemokraterne op til næste folketingsvalg. Private firmaer, faglige organisationer og offentlige institutioner fik for et halvt år siden mulighed for at gennemføre jobformidling. Politiken skriver onsdag, at kun 19 procent af 623 deltagere i kontraktforløbet har fået arbejde. De fleste af dem, der har fået job, afviser, at kontraktforløbet førte til jobbet. »Det er en rimelig kraftig kritik af de private aktører, og samenholdt med andre undersøgelser, der viser, at de private ikke sparer det offentlige for en krone, så det sætter det sprøgsmål ved hele konstruktionen«, siger Jan Petersen med støtte fra de radikale og Kristendemokraterne. DF støtter kritik fra S Dansk Folkeparti lagde stemmer til planen 'Flere i arbejde', men er åben over for en reform af området. »Det kan meget vel tænkes, at det er den vej, vi skal gå, i hvert fald hvad gælder selve jobformidlingen«, siger partiets arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, der kalder udviklingen »stærkt utilfredsstillende«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























