På fem år er er antallet af anmeldelser og antallet af sigtede i sager om besiddelse af børneporno mere end fordoblet, viser Rigspolitiets statistik. Det skriver Frederiksborg Amts Avis. Mens politiet sigtede 37 personer i 1999, var tallet sidste år oppe på 89. Tallene kommer frem, to dage efter at politiet indledte en landsdækkende aktion mod børnoporno. Politiet har indtil videre anholdt 110 personer og sigtet dem for at besidde ulovligt materiale. 185 computere er blevet beslaglagt. Internettet åbner for børneporno Vicepolitimester Finn Mikkelsen fra Helsingør Politi giver internettet skylden for udbredelsen af børneporno og det stigende antal sigtelser. »Stigningen skyldes vel næsten udelukkende internettets udbredelse - at det er muligt for dem, der har disse lyster, at tilfredsstille dem i det skjulte«, siger Finn Mikkelsen. Sigtede fik materialet via udenlandske computere Politiets efterforskning viser, at de 110 personer, der er sigtet for at have betalt for børneporno, fik det ulovlige materiale via udenlandske computere. Ingen af de hjemmesider, som de anholdte betalte sig adgang til, lå på danske servere, oplyser vicekriminalkommissær Søren Thomassen fra Rigspolitiet til Ritzau. Computere undersøges for spor Sammen med sine kolleger i IT-afdelingen er han ved at gennemgå de computere, der indtil videre er blevet beslaglagt i forbindelse med 'Operation Mjølner'. Der går noget tid, før alle maskiner er set igennem og undersøgt for spor. Det var på tip fra de amerikanske myndigheder, at det danske politi gik på jagt efter mænd, der havde betalt med kreditkort for at se børneporno.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























