Regeringen skal forklare uran-salg til Irak

Socialdemokraterne og Enhedslisten afkræver nu regeringen en forklaring på omstændighederne for et dansk salg i 1986 af en uran-stav til Saddam Husseins styre. Socialdemokraterne er ikke på forhånd alarmerede, men vil for en sikkerheds skyld have undersøgt, om reglerne dengang under Schlüter-regeringen blev overholdt. »Jeg har ingen grund til at tro, at regeringen dengang ikke fulgte lovgivningen. Det tror jeg bestemt, den har. Men vi må have sikkerhed«, siger Jeppe Kofod til Ritzau. Venstres udenrigsordfører Troels Lund Poulsen afviser i TV 2-Nyhederne uran-salget er et problem. Sal­get skete under kontrol fra FN. Enhedslisten kritiserer skarpt Enhedslisten, derimod, tager affæren til indtægt for, at Danmark har optrådt som »en slyngelstat« og vil rejse en forespørgselsdebat om sagen i folketingssalen. På foranledning af Enhedslisten har Statsministeriet oplyst, at Forsøgsanlægget Risø dengang solgte en knap 20 centimeter lang uran-stav til den irakiske atomenergikommission, der skulle bruge staven til en forsøgsreaktor. Salg til andre lande I 1986 havde Saddam Hussein endnu ikke invaderet Kuwait, og der var ingen internationale sanktioner mod Irak. Udenrigsministeriet og Energiministeriet gav tilladelse til salget på betingelse af et løfte fra irakerne, at de kun ville gøre civilt brug af den og ikke udvikle atomvåben. Af en pressemeddelelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet fremgår det, at Danmark i perioden 1982 til 1985 eksporterede Forsøgsanlæg Risø uran-stave til forsøgsanlæg i Vesttyskland, Frankrig, England, Belgien, Holland, Sydkorea, Israel, Japan, Tyrkiet og Jugoslavien. Sådan en såkaldt neutronradiografi-stav indeholdende 105 gram lavt beriget uran bruges til at undersøge, om brugte brændselselementer fra en atomreaktor er intakte. Så lille en mænge uran betragtes som uanvendelig til militære formål. Socialdemokraternes udenrigsordfører, Jeppe Kofod, siger, at han vil bede regeringen redegøre for, om Danmark har solgt andre ting til Saddam Husseins styre, der har kunnet bruges både til civile formål og til at udvikle våben. Han på påpeger at en redegørelse kan » være en historisk lære om, hvordan hele Vesten dengang støttede et styre som Irak som en allieret imod Iran«.