I 2003 svævede 57 personer med høfeber i livsfare, fordi de blev ramt af alvorlige bivirkninger efter en vaccination mod græspollen. De alvorlige bivirkninger består af såkaldte anafylaktiske reaktioner, der kan være dødelige, hvis de ikke hurtigt behandles med det samme med en indsprøjtning af adrenalin. Ingen er endnu døde, men der er tale om en eksplosion i antallet af alvorlige bivirkninger, og hverken lægerne, firmaet bag vaccinen eller myndighederne kan forklare fænomenet, skriver Dagens Medicin. Populære vacciner I de senere er flere og flere begyndt at benytte sig af allergivaccinationer. I øjeblikket behandles omkring 16.000 danskere, heraf godt 6.000 med græsekstrakt. Vaccinationerne er populære, fordi de har potentialet til at helbrede den generende allergi, der rammer tusindvis af danskere hvert forår. Men nu slår allergilægernes formand, Hans-Jørgen Malling alarm. Han mener ikke, at hverken Lægemiddel- eller Sundhedsstyrelsen har taget situationen med de alvorlige bivirkninger alvorligt nok. Nødvendigt med akutberedskab »Man må diskutere, om det er rationelt at blive ved med at behandle med græsekstrakt. Det drejer sig trods alt om en sygdom, der nok er generende, men ikke livstruende«, siger Hans-Jørgen Malling. Han påpeger, at hvis de farlige vaccinationer skal anvendes, kræver det, at »akutberedskabet er helt i top«. Den pågældende vaccine er produceret af Chr. Hansens Alk-Abello, og virksomheden har netop besluttet at nedsætte vaccinens dosis af græs. Men det løser efter Hans-Jørgen Mallings mening ikke problemet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























