Den 38-årige svensk-marokkaner, der i øjeblikket sidder varetægtsfængslet mistænkt for terrorisme og drabsforsøg i Marokko for et år siden, har tilsyneladende haft forbindelse til al-Qaeda. Det skriver flere svenske aviser. Flybillet med hustruens navn i al-Qaeda-hus Den 38-åriges hustru har i flere omgane været i Pakistan, og i november for tre år siden fandt amerikanerne en flybillet med hendes navn på i et hus lige uden for byen Jalalabad i Afghanistan. Huset havde ifølge amerikanerne tilhørt terrornetværket al-Qaeda. Fund af falske pas og svenske personnummerbeviser Billetten, som amerikanerne fandt i Afghanistan, viste, at kvinden året forinden havde rejst med British Airways fra Pakistans hovedstad, Islamabad, til Stockholm. I det forladte al-Qaeda-hus fandt amerikanerne ydermere adskillige falske pas og bilag på køb af nervegasser, samt personnummerbeviser på flere svenske kvinder. Moder tror ikke på al-Qaeda-forbindelse Hustruen til den 38-årige terrormistænkte er af svensk afstamning, men konverterede til islam, før hun mødte og senere giftede sig med den 38-årige for ti år siden. Parret har flere børn sammen. Kvindens moder kan ifølge Aftonbladet ikke tro, at datteren har haft forbindelse til al-Qaeda: »Hun (datteren) har sagt til mig, at hun ikke har boet i huset, men at hun var nødt til flygte over hals og hoved og derfor efterlod sine ting, som andre derefter må have taget«, udtaler moderen. Ingen planer om terror i Norden afsløret Der er intet , som indtil videre tyder på, at hverken svensk eller dansk politi har afsløret planer om terroraktioner i Norden. Der er heller intet, der tyder på, at den 38-årige svensk-marokkaner har haft noget at gøre med terrorbomberne i Madrid. Hvis den 38-årige udleveres til Marokko risikerer han dødsstraf, men en eventuel udlevering vil kun ske, hvis Danmark får sikkerhed for, at manden ikke dødsdømmes.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























