Vandmiljøplan for de næste ti år vedtaget

Den nye Vandmiljøplan III skal blandt sikre Danmark renere søer og vandløb i fremtiden. - Arkivfoto: Claus Bonnerup
Den nye Vandmiljøplan III skal blandt sikre Danmark renere søer og vandløb i fremtiden. - Arkivfoto: Claus Bonnerup
Lyt til artiklen

En længere frist til at nå målene - 10 år i stedet for fem - men til gengæld et lidt skrappere mål for at reducere landbrugets udledning af kvælstof. Det er de væsentligste fingeraftryk fra Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti, der fredag ved middagstid indgik forlig med regeringen om Vandmiljøplan III. Oprindeligt udspil gennemført i store træk Ellers har miljøminister Hans Christian Schmidt (V) og fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) efter et par måneders forhandlinger i store træk fået gennemført det udspil, de kom med i januar. Vandmiljøplanen skal forbedre kvaliteten af vores drikkevand og forhindre iltsvind i søer, vandløb og fjorde. Miljøminister og fødevareminister glade »Med det rette mix af effektive virkemidler sikrer planen et rent vandmiljø, en rig natur og danske arbejdspladser«, skriver fødevareminister Mariann Fischer Boel på Miljøministeriets hjemmeside, mens miljøminister Hans Christian Schmidt kalder aftalen en af de mest ambitiøse nogensinde: »Det er en rigtig god dag for miljøet og naturen. Fire partier har i dag indgået den samlet set mest ambitiøse vandmiljøaftale, Danmark nogensinde har haft. Både hvad angår bredden af indsatsen og dybden i de samlede målsætninger«. 'Initiativer ikke skrappe nok' Onsdag trak resten af Folketingets partier sig ud af forhandlingerne om Vandmiljøplan III, fordi de mener, at regeringens initiativer ikke er skrappe nok. Vandmiljøplanen er skuffende og uambitiøs, siger Socialdemokraternes miljøordfører Torben Hansen til Ritzau. »Det er skuffende med et så lavt mål for at reducere kvælstof. Det løser ikke forurenet grundvand samt iltsvind og forurening i vore fjorde og indre farvande. Det er også højst besynderligt, at de afviser vort kloge svinestop«, udtaler han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her