CD peger på Marianne Jelved som statsminister

Lyt til artiklen

Centrumdemokraterne står til at få et helt afgørende og effektfuldt comeback i dansk politik, viser en ny meningsmåling, som Gallup Instituttet har foretaget for Berlingske Tidende. Var der valg i morgen, ville Mimi Jakobsen & Co. med forbehold for målingens statistiske usikkerhed blive tungen på vægtskålen, når det skal afgøres, hvilket navn der skal stå på døren til Statsministeriet. CD er for første gang i to et halvt år over spærregrænsen med 2,2 pct. af stemmerne. Og da der er noget nær dødt løb mellem den borgerlige fløj på den ene side og Socialdemokraterne, de Radikale, SF og Enhedslisten på den anden, kan CD's fire mandater gå hen at afgøre den næste regeringsdannelse. Går efter midten Midterpartiets nye landsformand, tidligere folketingsmedlem Peter Duetoft, afviser dog på forhånd, at CD vil pege på Anders Fogh Rasmussen (V) som statsminister. Men heller ikke Socialdemokraternes formand, Mogens Lykketoft, skal forvente støtte fra CD. »Vores helt klare ambition er at få skabt en midterregering, der kan bygges op om os selv, de Radikale, Kristendemokraterne, de Konservative og Socialdemokraterne. Og ender det kommende valg, som Gallup-målingen antyder, så vil jeg slet ikke betegne det som urealistisk, fordi ingen af fløjene har flertal alene«, siger Peter Duetoft, der peger på de Radikales leder Marianne Jelved som det mest oplagte bud på en ny statsminister.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her