Test af spyt kan afsløre hiv-virus

Lyt til artiklen

Den amerikanske sundhedsstyrelse, FDA, har netop godkendt den første hiv-test, der tester på spyt i stedet for blod. Ifølge producenten arbejder den nye test med over 99 procent sandsynlighed for et korrekt resultat. Gnides mod gummerne Testen virker ved, at en lille plastikpind med en pude gnides mod gummerne og derpå lægges i en opløsning. Inden for 20 minutter - hvis resultatet er positivt - vil to rødlige linjer vise sig i et lille vindue på håndtaget. Indtil videre kan testen kun benyttes i godkendte laboratorier, men FDA ser ifølge New York Times gerne, at den gøres mere tilgængelig. Testen benytter samme teknologi som producentens blod-hiv-test, men sikkerheden ved at bruge spyt gør angiveligt testen langt sikrere. Frygt for misbrug Kritikere peger dog allerede på, at en så nem og praktisk hiv-test også kan misbruges. »Hvad nu, hvis de begynder at bruge den på alle indvandrere i alle lufthavne? Det ville jeg se som en krænkelse af menneskerettighederne«, siger aids-aktivisten Mark Harrington til New York Times. Ved et pressemøde i forbindelse med godkendelsen kaldte den amerikanske sundhedsminister, Tommy G. Thompson, testen for »endnu en vigtig valgmulighed for mennesker, der er bange for en blodtest«. Dansk skepsis Herhjemme er sundhedsmyndighederne generelt langt mere skeptiske over for hjemme-testning af alvorlige og muligvis livstruende sygdomme. Holdningen er, at mennesker ikke skal være alene og uden mulighed for at få dyberegående informationer, når de modtager et testresultat, der kan vende op og ned på deres liv.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her