Kvinders chance for at overleve brystkræft stiger dramatisk, hvis de dyrker motion. Det viser en ny undersøgelse, som er blevet præsenteret på en kræftkonference i USA. En halv times motion mindsker risiko En gåtur på en halv time til 45 minutter hver dag mindsker risikoen for at dø af brystkræft med 54 procent. Det svarer til tre til fem timers motion om ugen. Den mængde motion har vist sig at være optimal for kræftpatienterne. Kortere tids motion øger også chancen for at komme godt ud af kræftsygdommen. Helt ned til en times motion om ugen giver patienterne 20 procent større chance for at overleve. »Det er fantastisk« Forskerne har undersøgt 2.296 kvinder, som fik stillet diagnosen brystkræft i perioden 1984-1996. Forskerne har fulgt kvinderne frem til sommeren 2002. Patienterne indgik i Nurse's Health Study, der er verdens største forskningsprojekt om kvinders helbred. Den omfatter 72.000 sygeplejersker verden over. »Forskerne bag undersøgelsen er de førende i verden. Det er fantastisk, hvis resultaterne passer. Så taler vi om effekter, der er lige så store som dem, vi kan opnå med medicinsk behandling«, siger Hans Olov Adami, kræftprofessor ved Karolinska Institutet, til den svenske avis Dagens Nyheter. Forskning skifter karakter Hidtil har forskningen i kræft fokuseret mest på de faktorer, der øger eller mindsker risikoen for at få sygdommen. Men på det seneste er læger og forskere begyndt at interessere sig for, hvad der påvirker selve sygdomsforløbet, siger læge Cecilia Magnusson, der er en af forskerne på projektet. »Vi ved for eksempel, at overvægt er en risikofaktor for at at få brystkræft, men også at overvægt forværrer prognosen for patienter, der allerede har sygdommen«, siger hun.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























