Danske børns kastanjedyr er i fare. Et lille møl, hvis larver lever inde i bladene på hestekastanjen, er nu så udbredt, at eksperterne frygter masser af visne blade allerede denne forsommer. Og trædød i løbet af nogle år. »Der er mange ligheder med elmesygen, der slog tusindvis af træer ihjel for nogle år siden. Så det er relativt dramatisk«, siger Jens Peter Simonsen, vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen. Møl vil især ramme træer i byerne Plagen vil ligesom elmesygen især ramme bytræer. Kastanjetræerne står i mange baggårde, børnehaver og parker og er væsentlige kendemærker for blandt andet Tivoli og Søerne i København. Kastanjemøllet blev første gang opdaget som skadevolder i Makedonien i 1984 og har siden bredt sig op gennem Europa. I 2002 blev møllet første gang fundet i Danmark, og erfaringer fra andre lande viser, at det slår til for alvor efter to år. Blade tørrer ud Møllet angriber bladene, der tørrer ud, misfarves og visner allerede i juni. Angribes træerne flere år i træk, kan de dø af det. Og der er endnu ingen modtræk: »I Mellemeuropa laver mange forskere ikke andet end at bekæmpe kastanjemøllet. Men selv efter mere end ti års forskning er der intet effektivt middel«, siger Zoologisk Museums sommerfugleekspert, Ole Karlsholt. Skov- og Naturstyrelsen deltager næste måned i et internationalt møde, hvor emnet er bekæmpelse af indvandrede arter, der ikke hører naturligt hjemme i et lands dyre- og planteliv. Kastanjetræet er i øvrigt selv oprindelig indvandrer, men er blevet så godt integreret, at danskerne nu opfatter det som et af deres egne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























