For blot få år siden blev et barn, som havde mistet sin mor eller far, oftest helt isoleret i sin sorg i skolen. Alene i en verden i kaos, hvor kammerater eller voksne ikke turde gøre noget af angst for at gøre det forkerte. Men nu har 87 procent af Danmarks skoler udarbejdet handleplaner for, hvordan de bedst hjælper børn, som har mistet en i deres nærhed. Og yderligere syv procent er på vej med planerne, viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse. Tager fat på tabuer »Det er beredskaber, som tager fat, hvor der før har været tabu, og hvor folk måske har følt sig lidt magtesløse og så ladet tavsheden råde og ikke gjort så meget. En handleplan forpligter dem til at gøre noget«, siger Per Døge, der er projektleder på OmSorg i Kræftens Bekæmpelse. I 1997 havde kun fire procent af skolerne en plan for at håndtere sorg. Udviklingen skyldes især Kræftens Bekæmpelse. Hverken kommunerne eller Undervisningsministeriet har stillet krav om et beredskab. Handleplan på hver tredje daginstitution Også daginstitutionerne er opmærksomme på problemet. 36 procent har lavet en handleplan og 24 procent er i gang på eget initiativ. Per Døge understreger, at det ikke er nok bare at have et stykke papir med en plan. »Det er en proces på skolerne, hvor man erkender, at det er svært at gøre noget alene, og at det kræver en kulturændring. Det handler om at forpligte sig til at handle, når man er bekymret for et barn. Snakke med det og hjemmet, selv om de er kastet ud i en stor krise«, siger Per Døge. Familie har svært ved at hjælpe Ofte er barnets familie selv så medtaget, at de har svært ved at hjælpe. Og lader skolen stå til, er der stor risiko for, at barnet mistrives. Derfor skal også klassekammeraterne lære at forstå og håndtere deres vens sorg. »Vi skal hjælpe dem med at forstå, hvad sorg er - lade dem mærke efter sidste gang de var forfærdelig ked af det - det var måske, da de mistede et kæledyr - og så sige til dem »hvordan tror I Peter har det nu, hvor han har mistet sin far?«, fortæller Per Døge.