Flensborg er deres port til Danmark

Det ligner en film. En af de mere romantiske. Fra balkonen er der udsigt over fjorden. Hvide bygninger lyser i solen både nord og syd for vandet. På stranden leger en flok børn, og bilerne holder det skridttempo, færdselsskiltene ønsker. Når man så også hører prisen - 4.500 kr. om måneden for 85 tip-top kvadratmeter, inklusive varme, trappevask og garagekælder - kunne man tænke: En livsdrøm. Men Jane Gavino Beck-Hansen og hendes mand Steen har slået sig ned her ved Flensborg Fjord, 400 meter syd for grænsen, fordi Danmark ikke vil have dem. Her er de velkomne, og det er en helt ny fornemmelse. »Da jeg forleden morgen stod i badeværelset, tænkte jeg som sædvanligt på vores sag«, siger Steen Beck-Hansen. »Jeg var allerede begyndt at bekymre mig. Så gik det pludselig op for mig: Jamen, det er jo slut. Vi har alle papirerne nu«. De to mødtes i november 2001, faldt pladask for hinanden, blev gift og så startede en papirmølle, der har ført dem gennem fire lande, kostet en formue og været ved at slide dem op. Problemet? Jane er fra Manila i Filippinerne og Steen fra Danmark. Den slags ægteskaber er uønskede i dansk udlændingepolitik. De to blev gift, inden stramningerne i udlændingeloven trådte i kraft 1. juli 2002, men ansøgningen om familiesammenføring blev afslået med den begrundelse, at ægteskabet var »proforma«. »Afgørelsen kom 15. april 2002, og Jane fik to uger til at forlade landet«, siger Steen Beck-Hansen. »Vi klagede naturligvis, men hun måtte ikke blive i Danmark under klagesagen«. Parret hørte ret hurtigt om fordelene ved at flytte til udlandet og via de svenske eller tyske regler komme uden om udlændingeloven. Det valgte Sverige fra: »Det er jo ikke så nemt, når man har sit arbejde i Jylland«. Manila valgt fra De to kom nu alligevel til Sverige. For da Steen Beck-Hansen havde lejet en lejlighed i Flensborg og i januar 2003 stod på Einwohnermeldeamt - folkeregisteret - med sin kone og hendes turistvisum til Schengenområdet, krævede de tyske myndigheder, at hun søgte familiesammenføring på en tysk ambassade i et land, hvor hun boede lovligt. »Det mest naturlige havde naturligvis været at tage til Manila og søge derfra. Men vi havde ikke lyst til at være væk fra hinanden i mange måneder, og sagsbehandlingen med almindelig post er meget langsom«. De tænkte også, at der jo ikke er noget som helst sikkert ved at søge til Europa fra et land langt fra Europa, så de flyttede til Sverige og søgte via den tyske ambassade i Stockholm om familiesammenføring i Flensborg. Ansøgningen blev afleveret 3. december 2003. 23. december var flytningen til Flensborg godkendt, og for få dage siden fik Jane sin tilladelse til familiesammenføring og dermed opholdstilladelse i EU i tre år. »Vi tænker ikke på det som en nødløsning. Vi er bare glade for at bo med alle papirer under eget bord, om man så må sige«. Steen Beck-Hansen har netop startet et behandlingshjem for alkoholikere ved Kolding, og »vi har det meste af vores sociale liv i Danmark«. I første omgang har familien tænkt sig også at købe hus i Danmark, så den i hvert fald en del af tiden sparer de daglige 200 kilometer til og fra arbejde. Dansk skatteyder »Jeg betaler skam også skat i Danmark«, siger Steen Beck-Hansen. »Vores penge er der ikke noget galt med, dem vil regeringen gerne have«. Parret mener, at blandede ægteskaber med fordel kan flytte et år eller to til Flensborg eller andre byer i Sydslesvig for at få ret til at komme ind i Danmark. »Her er jo danske børnehaver og skoler, og på alle offentlige kontorer er der nogle, der kan dansk. De skilter endda med det. Desuden er det nemt at få noget at bo i. Her er masser af ledige lejligheder«, siger Steen Beck-Hansen, der har gjort sig mange tanker om den danske udlændingelov: »Jeg forstår da godt en del af tankegangen. For et par som Jane og mig skal der være seriøsitet i forholdet. Selvfølgelig skal man heller ikke kunne udnytte familiesammenføring til at snyde det offentlige. Men mål og midler skal svare til problemet. Der er en afgrund mellem rimelige stramninger og det, vi har været igennem«. »På det personlige plan har Jane og jeg kun fået positive reaktioner. Ingen forstår reglerne. Jeg tror ikke, almindelige danskere aner, hvordan det her foregår. Hvordan folk kostes rundt i manegen. Det er slet ikke dansk mentalitet«.