JuniBevægelsen på vej mod opgør om nyt navn

Kampen mod Den Europæiske Union skal helt ud af JuniBevægelsens navn. Det mener Jens Peter Bonde, som ganske overraskende er parat til at stryge de sidste to ord i navnet, JuniBevægelsen - mod union. Han bedyrer, at navneskiftet ikke skal læses, som om bevægelsen pludselig er blevet glad for unionen. »Overhovedet ikke. Det er blevet så abstrakt at sige 'mod union'. Fordi er vi med i en union eller er vi ikke? Nu er det mere konkret at sige JuniBevægelsen - EU-forfatning, nej tak. Så det foreslår jeg«, siger Bonde forud for bevægelsens landsmøde her i weekenden. Bonde: Absurd ikke at være medlem Dog indrømmer Bonde, at det i de senere år har betydet mere for ham at signalere, at JuniBevægelsen er både europæisk, konstruktiv og kritisk. »Det lægger vi mere vægt på at få sagt udadtil«. Jens Peter Bonde mener endda, at det vil være »absurd« ikke at være medlem. »Vi sætter ikke spørgsmålstegn ved medlemskabet i JuniBevægelsen. Vi er medlemmer, ti nye lande er på vej ind og endnu ti lande vil forhandle om medlemskabet. I den situation vil andet være absurd. Vi er ikke isolationister eller nationalistiske, men vi er tilhænger af et slankt europæisk samarbejde«. Navneændringen vil støde på modstand, fordi kampen mod unionen er at betragte som arvesølvet. Frygter signaler En anden kandidat Trine Mach er netop bange for, hvilke signaler et navneskifte kan sende. »Jeg synes ikke, at JuniBevægelsen mod forfatningen er dækkende. Vi er langt mere end bare mod forfatningen, og hvis man siger, at man bare er imod forfatningen, så lyder det som om man elsker gårsdagens EU. Vores mission er større og det vil man ikke kunne se. Vi vil se for EU-positive ud«, siger Trine Mach, der helst vil hedde JuniBevægelsen. Bent Hindrup Andersen - medlem af Europaparlamentet og også kandidat ved valget 13. juni - støtter derimod navneændringen. Men selv om han er kandidat sammen med Jens Peter Bonde, så giver han en ganske anden udlægning af JuniBevægelsen i forhold til EU. Altså, I vil jo gerne blive i EU.

»Nej, jeg vil da ikke blive i EU«. Det lyder som en lidt anden melding end den man får hos Bonde.

»Altså, hvis der byder sig en lejlighed, så vil jeg stemme ja til at træde ud«. Det kalder Bonde da ellers for absurd.

»Ja, det må han så gøre. Altså, kommer der en folkeafstemning om at komme ud, så stemmer jeg for. Men jeg foreslår ikke selv én«. Men som vælger skal man vel ikke stemme på jer, hvis man vil ud af EU?

»Ved at stemme personligt på mig, så vil jeg sige, at skulle situationen opstå med en folkeafstemning, så ville jeg stemme ja til udmeldelse«.