Avisfolk afhørt om Irak-lækage

Sagen om den bortviste medarbejder i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er ved at udvikle sig til en dansk version af Storbritanniens stormfulde opgør om krigsgrundlaget i Irak. Efter at den nu sigtede FE-medarbejder har tilstået at have lækket fortrolige oplysninger om Iraks påståede masseødelæggelsesvåben til Berlingske Tidende, har Københavns Politi afhørt avisens chefredaktør og to journalister med en sigtets rettigheder. Kan idømmes fængselsstraf Ifølge straffeloven kan den, som videregiver fortrolige oplysninger om statens sikkerhed eller rigets forsvar, dømmes med fængsel i op til to år. »Der er stadig nogle juridiske spørgsmål, som skal rundes. Men det indgår i vores overvejelser at rejse sigtelse mod andre i sagen, herunder også journalisterne«, siger chefkriminalinspektør Per Larsen. Blandt de fortrolige dokumenter er et notat fra før Irakkrigen, hvor FE fastslår, at »der foreligger ingen sikre oplysninger om operative masseødelæggelsesvåben«. Trusselsvurderingen er tilsyneladende i modstrid med, hvad statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har taget efterretningstjenesten til indtægt for i Folketinget. Berlingske Tidendes chefredaktør Niels Lunde siger, at avisen under afhøringerne har nægtet at give politiet oplysninger. Ingen tilsvarende sag Professor i strafferet, Vagn Greve, mindes ikke, at der har været en tilsvarende sag: »I det øjeblik man er ovre i den tunge kasse om rigets sikkerhed, er det svært at forsvare sig med hensynet til almenheden«. Pressejurist Oluf Jørgensen mener, at journalisterne kun har gjort deres arbejde: »Rigets sikkerhed bliver ikke truet ved, at væsentlige oplysninger om grundlaget for Danmarks krigsdeltagelse i Irak bliver offentliggjort«.