Stormen, som natten til i dag blæste ind over den sydlige del af Danmark, har givet problemer mange steder. Og tidligt i morges kostede den kraftige blæst ifølge DR Online kostet en cirka 40-årig mand livet. Dræbt på stedet Mandens varebil blev ramt af et kraftigt vindstød på hovedvej A 9 nord for Svendborg. Et øjenvidne så den høje, tomme kassevogn nærmest lette fra vejen og blive slynget en gang rundt, før den atter landede på hjulene i vejens modsatte side. Varebilens chauffør var dræbt på stedet, oplyser Svendborg Politi. Væltede træer Den kraftige blæst aftager noget i løbet af dagen, som dog vil byde på stormende kuling fra sydvest og vest med vindstød af stormstyrke. Til formiddag blæser det kraftigt på det sydlige Sjælland og endnu mere på Bornholm. Falck melder om en del træer, der er væltet ud over vejene i løbet af natten. Mindre oversvømmelser I Broager ved Sønderborg har præsten måttet aflyse gudstjenesten på grund af risiko for, at et stillads omkring kirken vil styrte sammen. Kirken er ved at blive repareret, og derfor er der stillet stillads op. På Tarphagevejen, der fører til Billum, Oksbøl og ferieområderne ved Blåvand, er dækket af vand fra Varde å. Politiet har valgt at afspærre vejen med bomme. Blæsten nåede stormstyrke flere steder i det sydlige Danmark, og i Vadehavet har det for anden nat i træk indebæret forhøjet vandstand. Vinden aftager i løbet af dagen Højeste vandstand blev målt til 3,24 meter over normalen ved Ribe Kammersluse. Det har ikke givet problemer for digerne, men har betydet lette oversvømmelser på de laveste havneområder i Vadehavsområdet. Til formiddag er den kraftige blæst og vandstanden i det sydlige Jylland igen for nedadgående, oplyser meteorologerne.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.