Tidligere folketingsmedlem Peter Duetoft er blevet valgt til ny landsformand for Centrum-Demokraterne (CD) på et hovedbestyrelsesmøde. En post, han tidligere har beklædt i ni år. »Et valg kan komme når som helst, og nu skal vi have organisationen i træning til valgkamp«, siger Peter Duetoft søndag til Ritzau. Brixtofte-modstander røg ud Duetoft afløser Kim Mandix på posten som landsformand. Kim Mandix var modstander af den tidligere venstremand Peter Brixtoftes omdiskuterede indmeldelse i CD. Peter Duetoft, der er 53 år, har sammenlagt siddet i Folketinget i knap 14 år.
Peter Duetoft ny landsformand for CD
Lyt til artiklen