Så gør dog noget!

Chefkriminalinspektør Per Larsen kan stadig huske dengang for over ti år siden, da han var chef for kriminalpolitiet i Glostrup: En bankrøver havde gjort det, bankrøvere gør: Røvet en bank. Det usædvanlige var, at en hjemmeværnsmand kom forbi. På cykel. Og han syntes ikke om det, han så. Så han kørte efter, alt hvad remmer og cykelkæde kunne holde. 'Han jordede ham. Sådan »Hjemmeværnsmanden jordede røveren. Sådan. Jeg syntes jo, det var alle tiders. Men jeg kan huske, at det skabte en pokkers debat, at jeg sagde det«, fortæller Per Larsen. For nylig gjorde han det igen. I en artikel i tidsskriftet Lov & Ret gjorde kriminalchefen fra Politigården i København sig til talsmand for, at borgerne i højere grad skal opfylde deres handlepligt. Ingen hjælp Per Larsen fortæller i artiklen blandt andet om politimanden, der forsøgte at pågribe en lommetyv i et tog, hvor de to gerådede ud i slagsmål. Her bad politimanden mindeligt de tilstedeværende om hjælp. Ingen reagerede. Politimanden blev skadet af slagsmålet, men fik dog overmandet tyven. »Der er ingen tvivl om, at danskerne er meget tilbageholdende med at gribe ind, når de ser ulovligheder«, siger Per Larsen til Politiken. Med tilføjelsen: »Og det er trist«. Folk skal vurdere sagen Per Larsen er uenig i, at vi som borgere altid skal forblive passive, når vi overværer eksempelvis et bankrøveri: »Jeg ved godt, at det er forholdsordren til bankpersonalet - og fint nok. Er man som kunde i banken eller vidne udenfor det mindste i tvivl om risikoen, skal man heller ikke gøre noget overilet. Men man kan godt bare prøve at vurdere, om man alligevel skulle have en chance for at gribe ind. Og har man det - så skal man løbe linen ud«. Per Larsen erkender, at den slags råd kan være svære at fordøje for mange - især efter at en familiefar i Ålsgårde mistede livet forrige år, fordi han med sin bil forsøgte at forhindre to bankrøvere i at flygte - de skød og dræbte ham på stedet. »Egentlig gjorde familiefaderen i Ålsgårde det rigtige«, fastslår Per Larsen. »Impulsivt forsøgte han at forsvare sin familie, som han troede var inde i banken. Jeg ville aldrig kritisere ham for det. Han var bare så frygtelig uheldig at rende ind i helt igennem skruppelløse forbrydere«. Problemet er de mange der ser den anden vej Efter Per Larsens opfattelse er problemet, at så mange vælger at se den anden vej, når noget helt uantageligt finder sted lige for næsen af os. »Og så hjælper det altså ikke politiets arbejde, at vi møder en mur af tavshed fra de mennesker, der helt klart ved noget eller har set noget. Vi har jo ikke mulighed for at modtage åbenbaringer her i firmaet«. Lovene Per Larsen peger på, at danskerne på flere punkter lovgivningsmæssigt har en pligt til at reagere: Straffelovens paragraf 141 fastsætter pligten til at gøre, hvad der står i borgerens magt, for at »forebygge forbrydelser og deres følger«. Efter straffelovens paragraf 185 er der strafansvar for den, der undlader »betimelig anmeldelse« eller andet for at hindre ulykker, der kan skade andre. Og i straffelovens paragraf 253 kan man læse, at det er strafbart at undlade at hjælpe nogen i »øjensynlig livsfare« - med mindre altså, at man selv ville komme i fare ved at gribe ind. Det Kriminalpræventive Råd starter i denne uge en kampagne med det primære mål at få især unge til at reflektere over, om de vender ryggen og det døve øre til, når der er vold, hærværk eller røveri i nabolaget. Diskussion burde være aktuel blandt de unge Sekretariatschef i rådet, Anna Karina Nickelsen, fastslår, at kampagnen er blevet aktuel, blandt andet fordi volden blandt unge er steget. »Det problem skal vi blandt andet løse ved at pege på, at alle ikkeprofessionelle selvfølgelig også kan gøre en forskel. Vi ønsker en diskussion om, hvor vore grænser går for indgriben over for andre«, siger Anna Karina Nickelsen. Mens det samlede antal lovovertrædelser begået af unge under 15 år fra 1992 til 2002 faldt fra 3.208 til 2.814, steg antallet af voldssager fra 64 til 199 i samme periode. Ser man på samme tiårs periode og på de 15-17-årige, er der tilsvarende tale om et fald i den samlede kriminalitet fra 4.505 sager til 4.409. Men volden i denne aldersgruppe blev tredoblet fra 264 til 748 sager.