Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Pædofilgruppen har opløst sig selv

Foreningen Pædofilgruppen har standset alle aktiviteter, herunder driften af foreningens hjemmeside på webadressen www.danpedo.org. Det oplyser foreningen i en mail til Ritzaus Bureau. 'Foreningens arbejde gjort umuligt' »Nedlæggelsen sker i erkendelse af, at foreningens arbejde er gjort umuligt«, skriver foreningen. Ikke mindst på grund af stor utryghed blandt en del af foreningens medlemmer som følge af den massivt negative omtale, der i lang tid er blevet foreningen til del i medierne. Ingen tør lægge nr. til rådgivning Desuden kan foreningen ikke længere udøve anonym telefonrådgivning, fordi ingen længere tør lægge telefonnummer til noget, som har med pædofili at gøre, og fordi mange ikke længere tør ringe, skriver Pædofilgruppen. Det var i begyndelsen af marts, at justitsminister Lene Espersen (K) besluttede at bede Rigsadvokaten om at undersøge Pædofilgruppen nærmere. Målet var at få klarlagt, om foreningen kan opløses ifølge grundloven. Rigsadvokaten er i øjeblikket ved at overveje, hvordan man vil gribe arbejdet an. Hegeler beklager nedlæggelse Psykolog Sten Hegeler, der er forfatter til flere bøger om seksuelle emner, siger til Ritzau, at det kan ærgre ham, at Foreningen Pædofilgruppen har nedlagt sig selv. »Mig bekendt er der ingen politimæssige beviser for, at de lavede noget ulovligt i Pædofilgruppen«, siger Sten Hegeler. Støtte for afvigere Han vurderer, at foreninger er en støtte for seksuelle afvigere, fordi de kan tale med nogen, som de har deres afvigelse til fælles med. Ifølge Sten Hegeler er behandling af pædofili meget vanskelig, fordi pædofile ikke er meget for at forlade det, de finder seksuelt ophidsende. Der findes imidlertid mulighed for at få hjælp til behandling via det sociale system, og det kan være en god idé, fordi de pædofile på den måde får støtte til at holde deres tilbøjeligheder på den rette side af loven.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her