En mand affyrede mandag aften tre skud mod en anden mand på en café i Københavns Lufthavn i Kastrup. Gerningsmanden flygtede - muligvis over Øresundsbroen til Sverige. Den anden mand blev ikke ramt af skuddene og vil blive afhørt af politiet. Mænd talte fredeligt sammen De to mænd og en tredie sad i et hjørne af café H.C. Andersen i ankomsthallen i terminal 3, hvor de tilsyneladende talte fredeligt sammen. En af dem, en ung mand, rejste sig og affyrede tre skud fra en svagt kalibreret pistol mod den anden, oplyser Niels Bogs-Grarup, den centrale vagtleder for kriminalpolitiet i København. Derefter flygtede manden. Øresundsbroen blev afspærret i et forsøg på at fange ham. Svensk politi satte vogne ind Politiet i Skåne oplyser til det svenske nyhedsbureau TT, at flere patruljer blev sendt til kontrolanlægget den svenske side af Øresundsbroen. Men efter nogen tid blev afspærringerne ophævet. »Oplysningerne har været uklare, og vi ved ikke rigtigt, hvad vi skal lede efter«, siger den vagthavende betjent. De første oplysninger fra dansk politi gik på, at gerningsmanden måske var flygtet i en rød Toyota, men senere forlød det, at manden bag skyderiet måske havde taget toget.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























