Lærere kræver ekstra uddannelse

De lærerstuderende har travlt. Og de får endnu mere travlt, hvis det forslag til en ændring af læreruddannelsen, som undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) fremsætter i dag, bliver vedtaget. Det mener Danmarks Lærerforening, der foreslår en obligatorisk overbygning på læreruddannelsen. Tanken er, at de nyuddannede lærere i løbet af de første to-tre år i folkeskolen skal deltage i uddannelsesforløb på seminarierne, der svarer til et halvt årsværk. Mange elementer i undervisningsministerens ændringsforslag er sluppet ud på forhånd. Ulla Tørnæs: Flere dansktimer Ulla Tørnæs ønsker blandt andet en generel styrkelse af fagligheden i læreruddannelsen, flere dansktimer til de lærerstuderende og en styrkelse af naturfagselementet. Og så kræver flere uddannelsespolitiske ordførere, at der sættes fokus på tosprogede elever og på forældresamarbejde. »Hvis man vil gøre sig håb om at rumme bare en del af disse elementer, så tror vi ikke, man kommer uden om en eller anden udvidelse af læreruddannelsen«, siger formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, og påpeger, at der allerede i dag er så meget pres på de lærerstuderende, at mange må opgive at gøre uddannelsen færdig på normeret tid. Han forestiller sig, at overbygningen skal sætte pædagogiske fag i højsædet - problemer med urolige børn, specialundervisning og forældresamarbejde. Det er emner, som er nemmere at forholde sig til, når man har praktisk erfaring i bagagen. Nemmere overgang til praksis Og så vil overbygningen gøre overgangen mellem uddannelse og praksis nemmere, mener han. »For knap et år siden lavede vi en undersøgelse, der viste, at alt for mange nyuddannede lærere er stærkt i tvivl, om de vil fortsætte som lærere. Vi har drøftet med dem, hvad der skulle til for at få dem til at blive, og de har været meget begejstrede for ideen om, at man fik noget yderligere ballast efter uddannelsen«, siger han. Færdig er færdig Undervisningsminister Ulla Tørnæs kan sagtens se fidusen i efteruddannelse. Men det skal ikke være en del af læreruddannelsen, mener hun. Professionsuddannelser skal færdiguddanne de studerende helt. »Det ville være et brud med den tradition, hvis man betingede uddannelsen af et obligatorisk efteruddannelsesforløb«, siger hun. Hun mener, at hendes forslag skaber plads til de mange nye krav - blandt andet ved at reducere timetallet på seminarierne i folkeskolens små fag, såsom håndarbejde og sløjd. Rektorerne hilser forslag velkommen Den løsning køber formanden for rektorerne på lærerseminarierne, Nils-Georg Lundberg, ikke. Han mener, at der er brug for høj kvalitet både i små og store fag. Derfor hilser han forslaget fra Danmarks Lærerforening velkommen. »Vi får brug for at inddrage sådan nogle overvejelser. Jeg tror meget hurtigt, det vil vise sig, når ministeren har fremlagt sin redegørelse, at vi får problemer med at få plads i uddannelsen«, siger Nils-Georg Lundberg, der helst så, at antallet af linjefag blev skåret ned fra fire til tre. Til gengæld er han enig med ministeren i, at de lærerstuderende skal være fuldt rustet til arbejdet på skolerne efter de fire år på seminariet. »Men det er fornuftigt at se på, om man kan lave tilbagevendende forløb efter uddannelsen«, siger han. Den tanke afviser Ulla Tørnæs heller ikke. Hun er opmærksom på den svære overgang mellem uddannelse og praksis - og på det store frafald blandt nyuddannede lærere. Frafald skal undgås »Vi skal selvfølgelig undgå det frafald. Og derfor er det vigtigt, at de nyuddannede lærere har en eller anden forbindelse til det seminarium, de har gået på - eller et nærliggende seminarium«, siger hun. Regeringspartneren Det Konservative Folkeparti er positiv over for Danmarks Lærerforenings forslag om en obligatorisk overbygning på læreruddannelsen. »Jeg synes, det er et interessant forslag. Vi er meget optaget af, at der er sammenhæng mellem læreruddannelsen og virkeligheden på skolerne«, siger de konservatives uddannelsesordfører, Helle Sjelle.