Natteravn skræmte voldtægtsmænd på flugt

Det var først bagefter, Per Borg tænkte på, hvad der kunne være sket, hvis de fire fyre var gået til modangreb, da han tog dem i et voldtægtsforsøg. »Jeg var ikke det mindste i tvivl om, at jeg skulle råbe op. Det er de færreste, der er så kolde, at de fortsætter, når folk begynder at blande sig, men hvis de havde overfaldet os, havde vi været på herrens mark«, siger Per Borg, der sammen med to andre Natteravne opdagede gerningsmændene. Men gerningsmændene vendte sig ikke mod Per Borg. I stedet valgte de at tage flugten. Med fra begyndelsen Per Borg har arbejdet som Natteravn, lige siden ordningen blev etableret i Taastrup for tre år siden. Omkring hver tredje fredag ifører han sig den gule jakke, der er karakteristisk for Natteravnene. Sammen med to andre holder han øje med byens unge mennesker mellem klokken halv elleve og halv tre om natten. Han har altid været vant til at blande sig. Før var han aktiv i fagforeningen. I dag gælder det om at skabe tryghed for byens unge mennesker, når de går ud fredag aften. Aktiv på gaden Arbejdet som Natteravn fylder en stor del af hans fritid. Både som aktiv i bestyrelsenog på gadeplan. Det er sjældent, at han møder større problemer end unge mennesker, der har fået lidt for meget at drikke og er lidt for højtråbende, men han husker i detaljer den nat for halvandet år siden, da han var vidne til et voldtægtsforsøg. En oplevelse, der har været svær at ryste af sig. Fredagens vagt lignede de andre. Per Borg og hans to kolleger var efterhånden ved at være på vej hjem, da de gik forbi en smøge på hovedgaden i Taastrup. De kunne se, at der stod nogle skygger derinde. »Hvad har I gang i« Lommelygtens lyskegle viste silhuetterne af fire unge mænd. Men der var også en pige. Tre af de unge mænd holdt hende fast op ad en cykelbom. Hun var halvt afklædt. Den fjerde fyr var ved at tage sit tøj af. Men lyset fra lommelygten forstyrrede dem og fik dem til at standse op. De kiggede sig over skulderen, mens Per med høj stemme råbte: »Hvad har I gang i?«. Deres blik fortalte, at det ikke ragede Per, men da de så, at han ikke var alene, valgte de at standse deres forehavende og flygte. »Hvis vi var kommet ti minutter senere, havde det været for sent, så det var meget heldigt, at vi kom forbi«, siger Per Borg. Pigen var målløs Pigen, der blev forsøgt voldtaget, var meget forbavset og målløs over, at voldtægten blev stoppet. Hun kendte ikke de unge mænd, der havde passet hende op på vej hjem fra byen, og havde opgivet håbet om, at nogen ville komme hende til undsætning. Derfor var lettelsen stor. Især fordi der ikke nåede at ske hende noget. Bedst at råbe »De fleste er ved at blive vant til, at man passer hvert sit og bare går forbi, når man ser noget, men den bedste måde man kan blande sig på, er ved at råbe«, siger Per Borg. Selv om han udsatte sig selv for en risiko ved at bryde ind i voldtægtsforsøget, var det ikke noget, han tænkte over, da han stod i situationen. Natteravne har politik om ikke at gribe fysisk ind Natteravnene har en klar politik om ikke at gribe fysisk ind, men i stedet råbe op og gøre opmærksom på sig selv. »Når vi går ud sammen, er vi enige om, hvad vi griber ind i. Hvis én bliver bange, trækker vi os alle, men her var der ingen tvivl om, at vi skulle gribe ind. Det ville vi også gøre en anden gang«, siger Per Borg. Pigen valgte ikke at anmelde hændelsen til politiet. Måske fordi det kun blev ved forsøget.