Politiets Efterretningstjeneste (PET) og de øvrige europæiske efterretningstjenester har besluttet at intensivere udvekslingen af gensidig information efter terrorangrebene i Madrid i forrige uge. Det skete på et møde i samarbejdsorganet Counter Terrorism Group, hvor cheferne for 17 efterretningstjenester mødtes i Dublin. Samarbejde bliver forstærket Her udvekslede efterretningstjenesterne de aktuelle trusselsvurderinger i lyset af terrorangrebet i Madrid. Politiassessor Jesper Kofoed fra PET oplyser, at det gensidige samarbejde vil blive forstærket: »Man var enige om, at der allerede er sket meget i forhold til samarbejde og informationsudveksling i den her gruppe, men man var også enige om, at det er vigtigt fortsat at forsøge at udbygge det samarbejde og muligheden for at udveksle relevante oplysninger, erfaringer og ideer«, siger Jesper Kofoed. Hævet beredskab Flere europæiske lande har hævet deres terrorberedskab efter angrebene i Madrid, men PET ønsker ikke at oplyse, om beredskabet i Danmark er på vej op fra det niveau, der blev indført efter 11. september 2001. På grund af bomberne i Madrid har PET dog via politiet bedt DSB, lufthavne og en række myndigheder og virksomheder om øget opmærksomhed om mistænkelige ting, når mange mennesker er samlet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce