Du skal lære dansk som treårig

Hvis lille Mohammed ikke kan dansk, når han er tre år, skal han lære det. Ellers kan han ikke følge med, når han begynder i skolen. Det er hovedtanken bag regeringens forslag om 'obligatorisk sprogstimulering', som blev fremlagt tirsdag. Hidtil har sprogundervisning været frivillig, men fremover skal indvandrerbørn helt ned til tre år kunne tvinges. »Lovforslaget vil forbedre danskkundskaberne hos såkaldt tosprogede børn. Det handler om at gøre dem klar til folkeskolen«, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) på et pressemøde i går. Sprogstimulering i børnehaven I dag skal kommunerne i princippet tilbyde sprogstimulering til de børn, der ikke lærer dansk derhjemme. Det sker typisk gennem børnehaven eller ved kontakt til de forældre, der ikke har børn i institution. Men langtfra alle kommuner gør det, og forældrene kan afvise at sende deres børn til undervisning. Den frivillighed er det snart slut med, for Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har allerede erklæret sig positive over for forslaget. Der er mere skepsis hos sprogeksperter. Lektor i psykologi på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Anne Maj Nielsen understreger, at man kun får tre- og fireårige til at lære dansk gennem leg - og ikke egentlig undervisning. »Det skal være en legestue, ikke en skolestue. Men overholdes almindelige pædagogiske principper, er det godt, hvis man kan give flere børn den glæde at kunne forstå og tale med andre børn«, siger Anne Maj Nielsen. Sprogstimulering kan ikke spare sprogundervisning væk Institutleder på DPU og ekspert i tosprogede Anne Holmen tror ikke på, at sprogstimuleringen i børnehaven vil kunne spare penge på sprogundervisning i skolen. Det lægger regeringen ellers op til. »Sproglæring sker hele livet, og det er nogle helt andre ting, man skal lære som syvårig end som treårig. Forskning og praktiske erfaringer i kommunerne viser, at børn, der ikke bliver stimuleret til at tale dansk derhjemme, stadig har brug for danskundervisning i skolen«, siger Anne Holmen. Fordel for gruppen Også Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination er betænkelige: »Ifølge Menneskerettighedskonventionen må man godt forskelsbehandle en gruppe til fordel for den selv. Men både de etniske minoriteter og forskere har jo peget på, at modersmålsundervisning gør det nemmere at lære dansk. Så hvis man virkelig vil denne gruppe det godt, hvorfor er det så afskaffet«, spørger Niels Erik Hansen, jurist i centret. Minister afviser kritikken Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) afviser kritikken. Hun henviser til en evaluering fra efteråret 2002 af sprogstimuleringen, der viser, at de fleste tosprogede forældre er glade for tilbuddet, og at stimuleringen hjælper børnenes sprogudvikling. Både til gavn for dem selv og for kommunerne, der ikke skal bruge så mange penge på sprogundervisning i folkeskolen. »Det er en fordel for alle parter«, mener ministeren, der understreger, at der er tale om stimulering, ikke undervisning. Men hvorfor skal der ikke også være tvang for danske treårige med taleproblemer? »Sigtet er at hjælpe de tosprogede børn. Og vi mener, at kendskabet til at man kan søge hjælp hos for eksempel talepædagog er større hos danske forældre«, forklarer Ulla Tørnæs. Siger de tosprogede stadig nej til tilbuddet, er der i første omgang ingen sanktionsmuligheder. Først hvis forældrenes adfærd generelt har karakter af omsorgssvigt, kan de sociale myndigheder rejse en sag. Lovforslaget er til høring og træder formentlig i kraft 1. august.