Pædagogstuderende må ikke passe børn

Der kommer til at mangle godt 1.000 par hænder til at passe børnene i daginstitutionerne, når de pædagogstuderende i fremtiden ikke må udføre det samme arbejde som uddannede pædagoger og medhjælpere. Det mener Kommunernes Landsforening, Børne- og Kulturchefforeningen og BUPL bliver konsekvensen af, at undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) i et nyt forslag til en reform af pædagoguddannelsen vil afskaffe den lønnede praktik og i stedet indføre en uddannelsespraktik på SU. »I dag har praktikanterne en reel arbejdsværdi, fordi de indgår i normeringen. Hvis vi skal genbesætte de stillinger, bliver det en betydelig merudgift for kommunerne«, understreger Erik Fabrin (V), ansvarlig for KL's uddannelsespolitik. Børn må ikke overlades til studerende Ifølge kontorchef i KL Helene Bækmark betyder en uddannelsespraktik i fremtiden, at man ikke må overlade ansvaret for børnene til de studerende. »Så må de ikke være alene med børnene. De må ikke selv åbne og lukke institutionen, og de må ikke tage ansvaret for dialogen med forældre eller gå ind i kritiske situationer mellem børnene. Det ansvar må man ikke give en, som øver sig«, siger hun. KL kræver kopmpensation KL vil derfor have kompensation til at ansætte nyt personale til at erstatte de 2.900 studerende, som i øjeblikket er i praktik med 30 timer om ugen. Ulla Tørnæs har dog ikke penge med til reformen og henviser til de årlige forhandlinger mellem kommunerne og staten. Pædagogerne i BUPL regner ikke med, at en omlægning af praktikken betyder, at der ansættes flere uddannede pædagoger. De frygter derfor, at det er dem og børnene, som betaler prisen. »Det er nemt nok at sende regningen videre. Med 1.000 færre par hænder oven i de 8.000, som er skåret på normeringen siden 1990, kommer vi selv til at betale for, at de studerende får en bedre uddannelse. Det hænger ikke sammen med, at vi skal lave læreplaner og bryde den negative sociale arv«, siger Allan Baumann, uddannelsespolitisk ansvarlig i BUPL. Rektorerne er tilfredse Rektorerne for Danmarks største studium er til gengæld meget tilfredse med reformudspillet, som styrker fagligheden - og giver mulighed for, at de studerende igen kan specialisere sig til at arbejde med handikappede, misbrugere, ældre m.m. »Afskaffelsen af den lønnede praktik har stået øverst på vores ønskeseddel i mange år. De er blevet udnyttet som billig arbejdskraft, og det giver en dårlig praktik«, siger Søren K. Lauridsen, formand for rektorerne. Børne- og Kulturchefforeningen er enig i, at det fagligt er fornuftigt at indføre uddannelsespraktik - problemet er, at de studerende så ikke kan erstatte de manglende hænder. »Når det er SU-praktik, har de studerende forventninger om, at de får mere tid til refleksion og sparring med pædagogerne. Det går fra den daglige tid med børn og normeringen«, siger Per B. Christensen.