Ansatte i storcentre, i lufthavne, ved jernbaneknudepunkter og andre steder, hvor mange mennesker samles, bør være mere opmærksomme på unormale hændelser. Sådan lyder opfordringen fra Politiets Efterretningstjeneste i kølvandet på terrorangrebet i Madrid. »Vi ønsker at aktivere så mange øjne og ører som muligt. Vi forsøger at sætte fornuft på formel«, siger chefen for PET, politimester Lars Findsen. Espersen: Behov for ekstra opmærksomhed PET's udmelding har fået justitsminister Lene Espersen (K) til at understrege, at danskerne ikke behøver være utrygge. Men, siger ministeren, der er grund til at være oppe på mærkerne. »Set i lyset af begivenhederne i Madrid, og det at man slog til et offentligt sted, har jo givet anledning til at vurdere, om der er behov for en ekstra opmærksomhed i Danmark«, siger Lene Espersen. Hun mener, at dét er en naturlig følge af terrorangrebet. Øget opmærksomhed om 'mistænkelige forhold' Efterretningstjenesten har bedt politikredsene om at henvende sig til lokale myndigheder, storcentre og arrangører af større begivenheder. Medarbejdere de pågældende steder skal være mere agtpågivende. Samtidig har PET selv taget kontakt til blandt andre DSB med samme besked. »De relevante personalegrupper skal instrueres om øget opmærksomhed om ethvert mistænkeligt forhold«, siger Lars Findsen. Terrortrussel ikke forøget Han understreger, at PET ikke har oplysninger om, at truslen om terror i Danmark skulle være forøget efter terroren i Madrid. »Der er ikke ændring i det konkrete trusselsniveau, men man må erkende, at den seneste udvikling indebærer en ændring i den generelle situation«, siger Lars Findsen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager