Hver tiende flytter på grund af metroen

Lyt til artiklen

24 husejere - fem i Københavns Kommune og nitten i Tårnby Kommune - har sagt ja til at sælge, før 3. metroetape bliver gjort færdig og begynder at køre. Det oplyser teknisk direktør Torben Johansen, Ørestadsselskabet. Fristen udløbet Fristen for at sælge udløb i begyndelsen af marts, og de, der har valgt at sælge, skal senest flytte i løbet af næste år. Hvis det koster cirka 700 millioner kroner at grave metroen delvist ned, bliver udgiften per villa, som selskabet ikke ejer, cirka 11 millioner kroner, da cirka 64 villaer ligger i Københavns Kommune. Tror ikke på borgergruppen Torben Johansen tror ikke på Amager Metro Gruppens forsikringer om, at den delvise nedgravning fremtidssikrer en senere overdækning. »Det vil jeg betegne som falsk reklame. Selvfølgelig kan man overdække med nogle buer, men så bliver det bare en temmelig høj vold, man har ned igennem, og som man ikke kan gå hen over«, siger Torben Johansen til Ritzau. Miljøborgmester vil se dokumentation Miljø- og forsyningsborgmester Winnie Berndtson (S) opfordrer nu Amager Metro Gruppen til at dokumentere, hvor meget miljø de ekstra 700 mio. kr. vil give. De Konservatives gruppeformand, Mogens Lønborg, oplyser, at 700 mio. kr. svarer til tre spritny gymnasier eller tre Amager Strandparker.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her