DSB ændrer regler for pladsreservation

Lyt til artiklen

Fra den 1. april ændrer DSB reglerne for afhentning af pladsbilletter, så man fremover undgår, at bestilte pladsbilletter ikke bliver afhentet, og en masse kunder fejlagtigt får besked om, at der er udsolgt i tog, hvor der reelt er ledige pladser. Sidste år var det ikke færre end 1,5 mio. ud af i alt 5,5 mio. bestilte pladsbilletter, der ikke blev afhentet, oplyser DSB. Når så stort et antal pladsbilletter ikke bliver afhentet, hænger det sammen med, at pladsbilletten ikke koster noget, før den bliver afhentet, så det er sjældent, at kunderne afbestiller, når de alligevel ikke får brug for pladsen. Hertil kommer en tendens til at bestille pladser til flere afgange end nødvendigt. Fristen bliver en uge før De nye regler betyder, at fristen for afhentning af bestilte pladsbilletter bliver rykket frem. Tidligere har der været forskellige regler, alt efter om det var almindelige rejsedage, eller om det var rejser i forbindelse med højtiderne. Nu bliver de ens hele året igennem: Pladsbilletten skal afhentes senest en uge efter, at den er bestilt. Ved bestillinger mindre end 8 dage før rejsen skal man hente pladsbilletten senest dagen før rejsen. Bestiller man pladsbillet samme dag, som man skal rejse, kan den hentes helt frem til togets afgang. Pladsbilletter til Business vil ikke længere være gratis, men kommer til at koste 20 kr. Problemerne på Business har samme baggrund som på Standard: Der bestilles til flere afgange, end der er brug for, og der er ikke den store lyst til at afbestille pladsbilletter, som ikke benyttes.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her