Anders Fogh Rasmussen (V) afviser et 'temmelig vidtgående' forslag om en fælles, central efterretningstjeneste som en slags CIA i EU, som politikere fra regeringspartierne ellers har foreslået. Men EU-landene bør ved næste uges topmøde i Bruxelles styrke samarbejdet mellem politi og efterretningstjenester. Fogh positiv over for central sikkerhedskoordinator Desuden ser statsministeren positivt på, at EU får en sikkerhedskoordinator, som det irske EU-formandskab har foreslået efter bombeangrebet i Madrid, hvor 201 personer blev dræbt og 1.500 såret. Det oplyser statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) efter Folketingets aktuelle debat om terrorkrigen. Han mener, at EU bør begynde med at gennemføre forslag, som blev vedtaget efter terrorangrebene 11. september 2001 mod New York og Washington. Fogh: Der er så meget snak »Der er så meget snak om nye ting. Men sandheden er, at EU traf en række beslutninger efter terrorangrebet mod USA, og mange af dem er endnu ikke ført ud i livet. Det gælder bl.a. et bedre samarbejde mellem efterretningstjenesterne i EU-landene og et stærkere politisamarbejde. Det irske formandskab har foreslået et etablere en post som en EU-sikkerhedskoordinator. Vi har som udgangspunkt en positiv holdning, fordi det måske kunne sætte mere fokus på at gennemføre en række af disse forslag«, siger statsministeren til Ritzau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























