Espersen: Det handler om at signalere konsekvens

'Det handler om at signalere konsekvens overfor de unge', siger justitsministeren. - Foto: Jens Dresling
'Det handler om at signalere konsekvens overfor de unge', siger justitsministeren. - Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Justitsminister Lene Espersen, hvorfor har du ændret dit lovforslag om hashbøder, så ikke alle skal betale, hvis de bliver taget? »Høringssvarene fra de forskellige myndigheder har gjort indtryk, og nu har vi lyttet til kritikken. Oprindelig ønskede vi en ren linje, hvor alle, som blev taget første gang med hash på sig til eget forbrug, skulle betale en bøde. Nu har vi fået en mere pragmatisk linje, hvor forskellige hensyn kan spille ind ved bedømmelsen af de enkelte sager«. Minister forundret over reaktionHvad er det for hensyn? »For eksempel er det helt afgørende, at der kan gennemføres en effektiv retsforfølgning. Dernæst har vi indført visse sociale hensyn, sådan at personer med et stort stofmisbrug kan undtages«. Bryder det ikke med princippet om, at alle er lige for loven, når nogle kan slippe for straf, mens andre skal betale? »Jeg må sige, at jeg er meget forundret over den reaktion. Det er jo ikke sådan, at der direkte står i lovforslaget, at narkomaner slipper for straf. Vi lægger op til, at dommerne i de enkelte sager kan medtage visse sociale hensyn, når de skal behandle sagerne. Og sådan er det jo på alle mulige andre områder, hvor anklagemyndigheden går ind og vurderer de omstændigheder, som ligger bag den kriminelle handling, før der falder en dom«. 'Bøden betales anden gang'Men stadig bliver stofmisbrugere jo så behandlet anderledes end almindelige borgere? »Jeg vil godt understrege, at hvis personer med et stort stofmisbrug gentagne gange bliver taget med hash på sig, skal de have en bøde ligesom alle andre. På den måde er systemet ikke anderledes, end det er i dag: Der falder en advarsel første gang, mens bøden skal betales anden gang. Så det er ikke sådan, at stofmisbrugere helt bliver undtaget for straf«. Hvordan skal politiet vurdere, hvem der er stofmisbruger, og hvem der ikke er? »Der er ingen grund til at forfølge den narkoman, som ligger i rendestenen og alligevel ikke har mulighed for at betale bøden. Jeg må sige, at jeg ikke kan forstå, hvorfor nogle mener, at vi skal retsforfølge personer, hvor det ikke giver nogen mening. Det er almindelig sund fornuft at tage visse humane hensyn, mens vi stadig bevarer sigtet med den ny lov«. 'De unge skal vide det er farligt'Og hvad er så det? »Vi vil fortælle unge, at det er farligt at ryge hash, og at det kan føre til et større misbrug. Det handler om at signalere konsekvens over for de unge mennesker«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her