Anonymiteten sikret for danske sæddonorer

Sæddonorer skal fortsat sælge deres gener anonymt. Det mener regeringen, der i sit netop offentliggjorte forslag til en revision af loven om kunstig befrugtning vil bevare gældende regler, som kræver anonymitet for både sæd- og ægdonation. Dermed vil det fortsat være umuligt for børn, der er kommet til verden med hjælp fra en donor, at finde frem til deres biologiske rødder. 'Utidssvarende' Det er »utidssvarende« og strider imod offentlighedsprincipperne i det moderne demokrati, mener medlem af Etisk Råd Mette Hartlev, lektor i sundhedsret ved Københavns Universitet. Hun peger på, at FN's Børnekomité tidligere har påpeget over for Danmark, at anonymiteten kan være i strid med FN's børnekonvention. »Det er dybt problematisk. Sådan som loven er sat sammen, er barnet helt afskåret fra at kende til sit biologiske ophav«, siger Mette Hartlev, der mener, at lovgivningen i det mindste burde åbne for valgfrihed. Splid i familien Et lille flertal af medlemmerne i Etisk Råd har tidligere anbefalet politikerne at ophæve anonymiteten, hvilket både Sverige, Norge og flere andre europæiske lande allerede har gjort. Sædbanker og Foreningen for Ufrivilligt Barnløse bakker til gengæld stærkt op om fredningen af den anonyme sæd. De mener, at alternativet ville få donorkorpset til at falde fra af frygt for at blive opsporet af deres børn. Samtidig ville donorbarnets kendskab til sin biologiske far kunne skabe familiesplid. Splittet opposition Det Etiske Råd har inviteret Folketingets politikere til debat om emnet 17. marts. Oppositionen, der er splittet i spørgsmålet, skal give tilbagemelding inden 22. marts. De radikale og SF har ikke taget stilling endnu. Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne bakker op om fortsat anonymitet, mens Kristendemokraterne kræver den ophævet. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V).