Dansk ministerium overvejer rejseadvarsel

Spansk politi øgede bevogtningen ved grænsen til Frankrig efter terrorbomberne i Madrid. Det danske udenrigsministrum følger situationen nøje. - Foto: AP
Spansk politi øgede bevogtningen ved grænsen til Frankrig efter terrorbomberne i Madrid. Det danske udenrigsministrum følger situationen nøje. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Det danske Udenrigsministerium fastholder indtil videre, at Spanien i almindelighed er et sikkert land at besøge for danske turister og forretningsfolk. Men ministeriet følger nøje situationen efter bombeattentaterne og er parat til med kort varsel at ændre vejledningen til Spaniensrejsende. Den gældende vejledning fastslår, at der er en vis risiko ved at rejse til Spanien på grund af attentater fra den baskiske terrororganisation ETA. Det er endnu ikke afgjort, om den advarsel skal strammes. »Vi har på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at ændre rejsevejledningen. Det er en meget alvorlig katastrofe, der er sket. Men vi ved ikke præcis, hvem der står bag attentaterne. Der mangler en række oplysninger, før vi kan opdatere rejsevejledningen meningsfyldt«, siger kontorchef Bent Wigotski, Udenrigsministeriet. Flyselskabet Sterling, der har forbindelser til Barcelona, Malaga og Alicante, er ikke blevet berørt af bomberne. Der er ikke kommet afbestillinger fra kunderne efter attentaterne. Den spanske ambassade i København har fået mange henvendelser fra personer, der vil vise medfølelse med ofrene. »Vi har fået mange telefonopkald og e-mail fra private, danske borgere. Nogle er kommet med blomster. Vi er meget taknemmelige for disse venlige udtryk for venskab og solidaritet på en dag, der er særlig trist for os«, siger ambassaderåd Juan Manuel López Nadal fra den spanske ambassade.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her